(navigation image)
Home American Libraries | Canadian Libraries | Universal Library | Community Texts | Project Gutenberg | Children's Library | Biodiversity Heritage Library | Additional Collections
Search: Advanced Search
Anonymous User (login or join us)
Upload
See other formats

Full text of "Den Danske Stjerne"



^^^ 






"V 




DEN 

STJERHTE 

Nr. 12 • December 1970 • 119. Årgang 




■" 



Det inspirerende 
budskab 

af Ældste HOWARD W. HUNTER af De Tolvs Råd 




Jeg tror, at de fleste mennesker har en streng moralkodeks, de følger. De 
styres af denne fremragende moralregel: Lev således, at du kalder på det 
bedste i andre og derfor i dig selv. Det er bestemt en anbefalelsesværdig 
regel, som ville forbedre forholdene i vort forvirrede samfund, hvis alle 
havde en oprigtig fornemmelse af moralsk ansvar. 

Morallære er basis for retfærdig regering og for formulering af rigtig og 
retfærdig retsvidenskab. Den danner basis for alle moralske, sociale og 
økonomiske systemer. 

Vi kan nok blive enige om, at samfundet ved at følge en streng moralkodeks 
ville kunne hæve sig til et højt stadium af fuldkommenhed, og mange af de 
forhåndenværende problemer ville blive løst; men er etik eller moral alene 
tilstrækkelig til at nå livets formål? For dem, som ikke tror på et liv efter 
dette, kan moral måske være tilstrækkelig til opfyldelse af kravene for 
adfærd og ansvar. Der kan måske også være nogle, som tror på livet 
herefter, men som alligevel mener, at god moral er tilstrækkelig til frelse. 
Mon man kan klare sig med det — uden at følge de andre af Guds bud? 
Der er stor forskel mellem etik og religion. Der er en adskillelse mellem en, 
hvis liv er baseret på ren og skær etik, og en, som lever et sandt, religiøst 
liv. Vi har behov for etik, men en sand religion har sine rødder i troen på 
et Allerhøjeste Væsen. Den kristne religion bygger på tro på Gud, på 
Hans Søn Jesus Kristus og på Herrens ord, som det findes i Den hellige 
Skrift. Religion rækker også ud over teologi. Den er mere end blot en tro 
på Guddommen; den er den praktiske udformning af troen. James E. 
Talmage skrev: „Man kan besidde dyb indsigt i teologiske spørgsmål og 
dog mangle religiøs og endog moralsk karakter. Hvis teori er forskrift, så 
er religion prøven deraf." (Trosartiklerne side 5) 

For den kristne udøves sand religion gennem virkelig tro på Gud og i 
erkendelsen af, at vi er ansvarlige over for Ham for vore handlinger og vor 
adfærd. O 



INDHOLDSFORTEGNELSE 

Herren har lovet. 

Af Præsident Joseph Fielding Smith 355 

Til fred har gud kaldet os. 

Af Spencer W. Kimball 357 

Camilla Eyring Kimball — En bemærkelses- 
værdig kvinde. Af Mabel Jones Gabbott .. 358 
Åh, vær der, mødre — vær der. 

Af Richard L. Evans 361 

Fange i stenen. Af Paul James Toscano . . 362 

Tusindårsriget. Af Alvin R. Dyer 365 

Den Præsiderende Biskop taler til 

ungdommen om lærdom 369 

Ophævede forhindringer. 

Af Marion D. Hanks 370 



Han lærte tømrerfaget af Joseph. 

Af S. Dilworth Young 371 

Du er din egen gave. Af Randy Swenson .. 372 

Gaver, der ikke kan købes. 

Af Eleanore Knowles 374 

Hvem kan jeg stole på. Af William M. Dale 376 

Til dig i dagens anledning. 

Af Præsident David O. McKay 378 

Børnenes sider: En vidunderlig forjættelse. 

Af Margery S. Cannon 89 

Juleaften ved amazonfloden. 

Af Hazel Swanson 91 



Harry Anderson, den kunstner, som malede det nu så berømte maleri af 
Kristus i færd med at ordinere apostlene, der blev anvendt i Mormon- 
pavillionen ved Verdensudstillingen i New York, fik senere til opgave at 
udføre otte malerier til Besøgscentret på Temple Square i Salt Lake City. 
Disse malerier repræsenterer vigtige begivenheder i forvaltningernes pro- 
feters liv. Et af disse malerier beskriver Esajas 7:14 og 9:6 — 7. Det viser 
Esajas, der i to vidners nærværelse nedskriver — således som det var 
blevet ham befalet — den glade nyhed, Herren gav ham og kong Akaz om 
Fredsfyrstens fødsel. 

Vor forside i denne måned viser en del af dette maleri. O 




DE IV 

STJERNE 



Organ for JESU KRISTI KIRKE 
AF SIDSTE DAGES HELLIGE 



Nummer 12 • December 1970 
119. Årgang 

Udgivet af 

Den danske Mission af Jesu 
Kristi Kirke af Sidste Dages 
Hellige 

Dalgas Boulevard 164 
2000 København F. 
Telf. Fasan 9901 
Postgiro 333.38 

Paul L. Pehrson, 
missionspræsident, 
ansvarshavende redaktør 

Nyheder: 

Mary Kaiser, redaktør 

Koordinator: Bernd J. Larsen 

Den danske Stjerne udkommer 
den 1. i hver måned. Abonne- 
mentsprisen (inkl. porto) er i 
Danmark kr. 13.- pr. halvår, 
kr. 25.- for et helt år, i udlandet 
$ 3.- pr. halvår, $ 5.- for et 
helt år. I løssalg kr. 2.50 pr. 
nummer. Betaling ved check 
udstedt til Den danske Stjer- 
ne, Priorvej 12, København F. 
eller gennem postgiro 333.38 
til Jesu Kristi Kirke af Sidste 
Dages Hellige. (De nævnte pri- 
ser er inklud. moms.) 

Tryk: 

Paul Giese KG, Offenbach/M., 
Deutschland 

Layout: 

PBO-Layout-Center, Frankfurt 




Herren 

\ 

har lovet 




g enne årstid er det tidspunkt, hvor 
1 mennesket har valgt at fejre Jesu 
Kristi fødsel. Vor ældre broders fødsel til denne jord 
er i sandhed en højst betydningsfuld begivenhed i 
verdenshistorien. 

Guds Søn kom selv til jorden for ved sit eksempel 
at vise vejen til evigt liv, og Han var selv fri for al 
synd. Vi kan ikke undskylde os, når vi overtræder 
Guds love ved at sige, at vi ikke kender dem. 
Vi er ikke uvidende om de ting, der hører Gud til, 
for de er blevet gjort bekendt for os fra Adams dage 
til nu, og de er nedskrevet i de hellige skrifter. Bud- 
bringere fra Guds nærhed er blevet sendt til jorden 
fra begyndelsen for i menneskers hjerte at opbygge 
og for at åbenbare for dem alt, som er af betydning 
for menneskets frelse. Med alle disse befalinger 



af Præsident JOSEPH FIELDING SMITH 



355 



foran os er vi moralskt befuldmægtigede, som 
ansvarlige over for den Allerhøjeste, og under for- 
pligtelse til at være lydige. 

De primære og grundlæggende principper i denne 
frelsens plan er: 

1. Tro på Gud Faderen, på Hans Søn Jesus Kristus 
og på den Helligånd. (1. Trosartikel.) Vi må aner- 
kende dem som den præsiderende myndighed i him- 
lene, som regerer og kontrollerer alle ting, som er 
almægtige, retfærdige og sande. 

2. Vi må anerkende Kristi uendelige forsoning, idet 
vi tror, at Han er verdens Forløser både fra Adams 
overtrædelse og fra vore personlige synder på be- 
tingelse af vor omvendelse. (2. Trosartikel.) 

3. Vi må omvende os fra alle vore synder, idet vi gi- 
ver Gud vort hjerte i den fulde hensigt at tjene Ham. 

4. Vi må døbes ved nedsænkning i vand til synder- 
nes forladelse af een, som er kaldet af Gud og 
iklædt guddommelig myndighed til at forrette i Evan- 
geliets ordinanser. (4. og 5. Trosartikel.) 

5. Vi må lade dem, som bærer myndigheden, lægge 



Stille nat, hellige nat, 

tavs er nu livets larm. 

Kun de fromme, de hellige to 

våger kærligt for barnets ro. 

Sov i Marias arm, sov i Marias arm. 

Stille nat, hellige nat, 

hyrders flok lytted glad, 

da det lød i engles kor: 

Eder en frelser er født på jord, 

hist i Davids stad, hist i Davids stad. 

Stille nat, hellige nat, 

Jesu Krist! Kærlighed 

blidt omsvæver din barnemund, 

ja, med dig slog frelsens stund, 

kom til jorden fred, kom til jorden fred. 

Efter tysk af 
A. P. Berggreen 



deres hænder på vort hoved og ved deres betjening 
modtage dåben med den Helligånd — sandhedens 
og profetiens Ånd, som leder os til al sandhed. 
6. Vi må være villige til at tjene Herren af hele vort 
hjerte, sind og styrke og holde Hans befalinger ind- 
til enden. (Se L&P4:2.) 

På disse love er frelsen grundlagt, og de lovede 
velsignelser gælder alle mennesker. Disse betingel- 
ser er ikke strenge eller hårde, og selv den 
svageste af de svage kan magte det, hvis de blot 
vil sætte deres lid til deres Forløser. 
Faderen har lovet gennem sin Søn, at alt hvad Han 
har, skal blive givet dem, som er lydige mod Hans 
befalinger. De skal gå frem i kundskab, visdom og 
magt, idet de går fra nåde til nåde, indtil den ful- 
dendte dags fylde skal brede sig ud over dem. De 
skal gennem den Almægtiges velsignelser og her- 
lighed blive skabere. Al kraft, herredømme og magt 
skal gives dem, og de skal være de eneste, hvem 
den store velsignelse overdrages. 
Alt hvad Faderen har! Det jordiske menneske kan 
kun begynde at forstå omfanget af dette løfte! 
For at opnå det må vi være som de ydmyge hyrder, 
der var ude på marken den nat, da Jesus Kristus 
blev født: 

„Og en Herrens engel stod for dem, og Herrens 
herlighed strålede om dem, og de blev grebet af 
stor frygt. 

Men engelen sagde til dem: „Frygt ikke; thi se, jeg 
forkynder eder en stor glæde, som skal være for 
hele folket. 

Thi eder er i dag en frelser født i Davids by; han er 
Kristus, Herren!. . . 

Og i det samme var der med engelen en mangfoldig 
himmelsk hærskare, som lovpriste Gud og sagde: 
„Ære være Gud i det højeste! og på jorden fred i 
mennesker, der har hans velbehag!" 
Og det skete, da englene havde forladt dem og var 
vendt tilbage til himmelen, sagde hyrderne til 
hverandre: „Lad os dog gå til Bethlehem og se det, 
som dér er sket, og som Herren har kundgjort os." 
(Luk. 2:9—11, 13—15.) 

For at opnå dette løfte må vi være som de lærde vise 
mænd, som kom til Jerusalem fra Østerland og 
spurgte: „Hvor er jødernes nyfødte konge? thi vi 
har set hans stjerne i østen og er kommet for at til- 
bede ham." (Matt. 2:2.) 

I anledning af denne højtid vil jeg gerne sammen 
med de hellige over hele verden udtrykke min tak- 
nemmelighed over Den Enbårne Søns fødsel. Jeg vil 
gerne ønske hver enkelt af jer en glædelig jul, og 
jeg beder, at vor himmelske Fader vil fortsætte med 
at velsigne jer, når I søger at tjene Ham og holde 
Hans befalinger. Q 



356 




„Til fred har gud kaldet os" 



1. Brev til Korinterne 7:15. 

af Præsident SPENCER W. KIMBALL 
af De Tolvs Råd. 



Er freden flygtet fra jorden? Er ro og 
stilhed noget, der hører fortiden til? 
Er lov og orden kun et skattet minde? 
Hvor er freden? 

Hvad har vi gjort med den dyrebare 
fred? Herren gav os den til evig eje 
og velsignelse. „Min fred giver jeg 
jer", sagde Han til os. (Joh. 14:27.) 
Han udarbejdede formlen, Han blan- 
dede ingredienserne og forærede os 
den — gratis. 

„Fred efterlader jeg jer", føjede Han 
til og gav os den, for at den skulle 
være i vor besiddelse, så længe vi 
fortjente den. Den var ikke noget, der 
skulle forødes eller gå tabt. 
Men hvor er så denne dyrebare 
fred, Han så gavmildt og uselvisk 
forærede os? Har vi mistet den i vor 
jagen efter endelig at få fuld del i 
verden og de indtægter, den kan 
give? 

„Jeres hjerte forfærdes ikke", sagde 
Mesteren. Han vidste udmærket godt, 
at hvis vi forliste den kunst at skabe 
fred, ville vi komme til at vælte os i 
trængslernes og modgangens sump! 
Når vi kun kan have det på den ene 
eller den anden måde, men ikke på 
begge måder, hvilken skal vi så 
vælge? Verden . byder os den ene, 
Himmelen giver os den anden. 
„Og være ikke modløst!" 
Har vi trængsler, når fred kunne give 
os glæde? Er vi nødt til at stænge 
dørene for vore medrejsende? Kan vi 
gå sikkert på gaden, eller skal vi 



være bange for vore medmennesker? 
Kan børnene stadig le, kan ungdom- 
men synge og familien vokse op uden 
konflikt og frygt? 

Har frygten indtaget tryghedens 
plads? Skal antallet af politi forøges 
og det onde menneske beskyttes i sin 
forbrydelse, medens det krænkede 
offer lider uden at få hjælp eller 
erstatning? 

Overlader vi den uskyldige til at 
krympe sammen og dukke sig i af- 
låsede huse bag stængede døre, 
medens forbryderen slipper fri? Hvad 
var det for en form for fred, Han gav 
os og efterlod os? 

„Jeg giver jer ikke, som verden 
giver." Ikke ammunition, kanoner, 
bomber og bunkers; Han gav os 
hverken fængsler, politi, domhuse 
eller advokater. Alt det er noget, der 
hører verden til. 

„I skal have fred i mig", sagde Han, 
hvormed Han mente, at vi skulle 
være Ham lig, leve efter Hans bud, 
elske vore medmennesker og følge i 
Hans fodspor. Det var den form for 
fred, Han kaldte „min fred", (Se. Joh. 
16:33). 

I spørger mig: „Hvor findes der 
fred?" Jeg så den engang i al sin 
storhed. 

Der stod hun, denne yndige, tyske 
kvinde, ved disken ved beklædnings- 
afdelingen i templet i Schweiz. Hun 
var ved at aflevere de tempelklæder, 
hun havde brugt under den første 



session i det nye tempel. Hun var 
middelhøj og gjorde stærkt indtryk i 
sin kongelige værdighed. 
Hun havde boet i den del af Tyskland, 
hvor den anden Verdenskrig havde 
krævet de største ofre og tilføjet de 
største tab. Hun havde oplevet krigen, 
da den var blodigst, rædslen, når 
den var værst. Hendes hår var 
blevet gråt før tiden, hun var endda 
kun i fyrrerne. Der var tegn på, at 
hun rent legemeligt havde taget 
skade, og hendes ansigtstræk be- 
skrev som med uudsletteligt blæk 
mental lidelse, angst og sorg. 
Hun var krøbet ind i de mørke kroge, 
når stormtroppernes signalhorn eller 
de tyske nazisoldaters sirener sendte 
rædselshyl ud over gaden. Hun 
havde holdt sig i skyggen for at 
komme hen til torvet efter et pund 
fisk, og hun havde stået i kø i time- 
vis for at få et enkelt brød, betalt 
med marknoter af millioners påly- 
dende. 

Hun havde sagt et forhåbningsfuldt, 
bange farvel til sin elskede, da han 
marcherede afsted til blodbadet. Hun 
havde ligget sammenkrøbet i rædsel, 
når bomberne hvinede i deres død- 
bringende dyk. Hun havde talt de 
endeløse timer fra det ene angreb til 
det næste. 

Hun havde ventet uendelig længe og 
forgæves på breve fra sin elskede 
husbond eller på rapporter om ham. 
Dagene blev til uger, ugerne til må- 



357 



neder og nu også til uendelige år; 
og da det syntes, at nu kunne hun 
ikke holde til mere angst og spæn- 
ding, kom våbenstilstanden. Og med 
den fulgte listen over de sårede, 
savnede og*- døde; og se — der stod 
navnet på hendes elskede blandt 
dem, der var døde. 
Hvor hans legeme lå, kunne hun slet 
ikke gætte sig til, men nu var i det 
mindste usikkerheden borte. Hun var 
enke. Hun måtte nu se kendsger- 
ningerne i øjnene og møde det uund- 
gåelige. Hun måtte leve sit jordeliv 
igennem alene og forberede sig på 
evigheden. Kun Evangeliet havde 
holdt hende oppe i de forløbne må- 
neders prøvelser, rædsler og lidelser. 
Nu måtte hun leve således, at den 
forjættede genforening kunne blive 
virkelighed. Hun måtte være rede, 
når templet var færdigt. 
Og nu var hun her i det nye tempel i 
Bern. Jeg havde mødt hende for nylig 
i hendes gren, da hun var forhåb- 
ningsfuld. Nu så jeg hende ved Op- 
fyldelsen. Det stedfortrædende ar- 
bejde var blevet udført. Hun var ble- 



vet beseglet til sin elskede husbond. 
Hendes ansigtstræk var blevet bløde. 
Stemmen dæmpedes, da hun sagde 
til mig: 

Lad komme, hvad der komme vil af 
krige, hvis det skal være således. 
Lad bomberne eksplodere og øde- 
lægge. Lad de ventende rækker blot 
blive længere. Lad murbrokkerne 
hobe sig op. Lad geværerne fyre løs! 
Lad døden svæve over hovedet på 
mig! Lad komme, hvad der må 
komme. Jeg er rede. Jeg kender min 
Gud. Jeg elsker min Herre Jesus 
Kristus. Jeg er beseglet til min mand 
for al evighed. Nu kan jeg holde ud 
til alt. Jeg har fred. 

Jeg så hende i hendes værdighed og 
stolthed. Jeg så hende fyldt af fred, 
og da syntes jeg, jeg kunne høre Ham 
sige: 

Hvor liflige er fodtrin af dem, 

som bringer glædesbud og forkynder 
fredens Evangelium! 
Thi Guds Rige består ikke i, hvad 
man spiser og drikker, men i retfær- 
dighed og fred og glæde i Helligån- 
den." (Rom. 10:15; 14:17.) q 



En rose så jeg skyde op af den 

frosne jord. 

Alt som os fordum spåede, 

profeters trøstensord. 

Den rose spired frem. 

Midt i den kolde vinter om nat 

ved Bethlehem. 



358 



Camilla Eyring Kimball 
En 

bemærkelsesværdig 
kvinde 



af MABEL JONES GABBOTT 



Jeg er kommet til den erkendelse", 
siger Camilla Eyring Kimball, „at min 
familie er det dyrebareste for mig i 
livet. Vort liv er opslugt af vore børn; 
deres glæder og sorger, succes og 
skuffelser er en del af også vort liv. 
De betyder allesammen noget for os. 
Jeg ville blot ønske, at familiens 
medlemmer, børnebørn, fætre og 
kusiner, ikke boede så spredt. I vor 
tid spreder familierne sig tilsyne- 
ladende mere; da jeg var barn knyt- 
tede de sig mere til hinanden. Det er 
lige så nødvendigt, at vi kommer 
sammen med vor familie, som det er, 
at vi dyrker vor omgangskreds. Vi 
lærer ikke vore egne slægtninge at 
kende, hvis vi ikke bestræber os for 
det." 

Camillas usædvanlige barndom førte 
til et fortroligt og usædvanligt forhold 
mellem hende og hendes fætre, ku- 
siner, bedsteforældre, forældre og 
alle familiens medlemmer. Hendes 
forældre var Edward Christian Eyring 
og Caroline Romney Eyring. Hun blev 
født i Colonia Juarez, Chihuahua, 



Camilly Eyring Kimball's liv har 
været fyldt med sunde aktivi- 
teter, og hendes historie er et 
billede på sand livsudfoldelse. 




Mexico og blev døbt i Piedras Verde 
floden; hun husker, at der var et 
tyndt lag is på vandet. Indtil omkr. 
1910 boede familien i et rødt mur- 
stenshus på østsiden af floden, som 
delte den lille landsby Colonia Juarez. 
Camilla gik i skole. („Jeg får stadig 
en følelse af hjemve, når jeg hører 
en kirkeklokke ringe", fortalte hun.) 
Tværs over Piedras Verde-floden var 
der en svingbro, som Camilla skulle 
over, når hun efter skoletiden 
standsede op for at lege med Augusta 
Ivins, hvis familie boede på vest- 
siden af floden. Reglen var, at hun 
skulle være hjemme ved solnedgang. 
De vestlige bjerge dækkede tidligere 
for solen i Ivins hjem, og hvis Camilla 
løb så hurtigt, hun kunne, over 
svingbroen, kunne hun lige nå at 
være hjemme til solnedgang. Hvis 
hun gav sig god tid, hvilket somme- 
tider hændte, vankede der „en or- 
dentlig endefuld fra Mama." 
„Mama" var Caroline Romney, datter 
af Miles Park Romney og Catherine 
Cottam Romney. Hun var født i St. 



George og var flyttet med sin familie 
til St. John's, Arizona, hvor hendes 
fader trykte en avis, The Orion Era. 
Senere flyttede de til Mexico. Edward 
Christian Eyring, Camillas fader, var 
en søn af Henry Eyring, som i 1862 
var blevet kaldet til at hjælpe med til 
at kolonisere Utah's Dixie, ved St. 
George. I 1887 flyttede bedstefader 
Henry Eyring med sin familie til 
Mexico. 

En dag havde biskop Miles Romney 
den unge Edward Eyring med hjem 
som gæst ved et gallaselskab. Caro- 
line og hendes moder var ved at 
plukke blomster i haven, da de kom 
kørende. Ved første blik mellem 
Caroline Romney og Edward Eyring, 
blev grunden lagt til Camillas fremtid. 
Hendes navn, Camilla, betyder „en, 
som er på stedet, når der skal 
ofres", og vinder yderligere betyd- 
ning, når man kender alle siderne 
af denne bemærkelsesværdige, kvin- 
des liv. 

Caroline og Edward Eyring skabte en 
lykkelig, tryg barndom for Camilla i 



Man finder ikke det lykkelige 
liv, siger Str. Kimball, det ska- 
ber man. 



Colonia Juarez, hvor udflugter, fester, 
opførelse af Shakespeares skuespil, 
ugentlige danseaftener og sko- 
leunderholdning var et familie- og 
samfundsforetagende. 
„Der er fordele", tror søster Kimball, 
„ved at ens liv spænder fra heste- 
vognsdagene til jetalderen. Det er 
kun ved at se modsætningerne, vi 
fuldt ud kan sætte pris på tingene. 
Jeg synes, det er morsomt at genop- 
leve min barndom, som blev levet på 
en tid, da familien var selvforsør- 
gende, og det lille samfund var én 
stor familie." 

Hun husker, at de ofte skrev deres 
egne skuespil og kantater, og de 
lokalt fremstillede dilettantkomedier 
var yderst spændende og under- 
holdende. „Bedstefader Romney var 
en fremragende Shakespeare-skue- 
spiller", kan hun huske. Der var 
muligheder for ethvert talent. „Vi ar- 
bejdede med jævnaldrende grupper, 
hvor vi selv sørgede for underhold- 
ningsstoffet." 
Denne form for usædvanlig godt 



359 



kammeratskab i den fjerde koloni 
blev afbrudt af Den mexikanske Bor- 
gerkrig. Camilla husker de år under 
guerillakrigen, da banditterne kom 
ind i byen og tog alt, hvad de havde 
lyst til og manglede fra hovedlageret, 
eller de kørte gennem kvægfarmene 
og dræbte så mange dyr, de ville 
have. I sommeren 1912 måtte de 
hellige forlade deres hjem. „Det var 
en sørgelig tid, da vi måtte forlade 
hjem og tryghed så pludseligt og så 
dårligt forberedt." Dagen før de 
måtte afsted, havde de henkogt 100 
1 -liters glas brombær. Dem skjulte de 
under verandagulvet, for faderen 
regnede med, at de ville komme til- 
bage om et par uger. 
Camilla var 17 år, den ældste af 
børnene, og hun husker den sommer 
i El Paso, hvor børn og kvinder var 
stuvet sammen i lejre, den frygtelige 
hede og maden, som de fik leveret 
gennem regeringen. „Røde Kors 
bragte dagligt rationer til kvinder og 
børn", fortæller hun, „og jeg blev så 
træt af at spise de tørre, valsede 
hvedegryn og dåselaks", Omkring 
oktober forlod også mændene 
Mexico og dermed også store lande- 
jendomme, hvorved de led store tab. 
En del af den erstatning, den mexi- 
kanske regering ydede, bestod i gra- 
tis jernbanebilletter til de mormoner, 
som havde venner eller slægtninge, 
der kunne sørge for dem. Camilla 
rejste med toget til Provo, Utah, for 
at bo hos sin onkel Carl Eyring og for 
at gå på Brigham Young Univer- 
sity High School. (Hun gik to år 
på high school ved Juarez Stake 
Academy.) 

Søster Kimball smiler, når hun min- 
des de første skoledage der i Provo. 
Det var lige på det tidspunkt, da 
kjolelængden skiftede; hun var rejst 
fra El Paso med to nye kjoler og en 
frakke, som alle var korte, kun for at 
opdage, at moden det efterår be- 
stemte, at længden skulle være til 
anklerne. Det blev næsten jul, før 
hendes moder kunne få stof nok til 
at sy hende to andre kjoler med den 
nye længde. Frakken var stadig kort, 
og hun var nødt til at gå med den. 
„Nu ler jeg", siger hun, „men den- 
gang var det en tragedie for en 
17-årig." 
Dagene gik med strengt arbejde og 



med at lære at tilpasse sig. Camilla 
arbejdede mange timer for at kunne 
betale for kost og logi og lidt ekstra 
penge til skolegangen. Det lykkelige, 
trygge liv, hun havde ført, var forbi; 
men det lykkelige liv, hun nu lærte at 
leve, er aldrig i nogen tidsalder blevet 
indvarslet med lyden af trommer og 
hornsignaler. „Det vokser frem i os 
år for år, lidt efter lidt, indtil vi til 
sidst bliver klar over, hvad vi har. 
Man finder ikke det lykkelige liv", 
siger hun, „det skaber man." 
Camilla begyndte at skabe sig selv et 
lykkeligt liv. I juni 1914, da hun tog 
eksamen fra high school, havde hun 
også gennemført et husholdnings- 
kursus med specielt certifikat til at 
undervise i Kirkens højere skoler. 
Hun tilbragte en sommer ved Univer- 
sity of California i Berkeley og be- 
søgte Verdensudstillingen i San Fran- 
cisco. Senere underviste hun i Gila 
Academy, Thatcher, Arizona og ved 
Millard Academy i Hinckley, Utah. 
Hun tilbragte også et år i Logan, 
Utah, hvor hun gik på Utah State 
Agricultural College (nu Utah State 
University). Hun blev viet til Spencer 
W. Kimball den 16. november 1917. 

De bosatte sig i Arizona, hvor de fik 
fire børn. Ældste Kimball blev ud- 
nævnt til distriktsleder for Rotary (en 
international forening af forretnings- 
mænd og fagfolk), hvorved fulgte 
anledning til mange vidunderlige rej- 
ser, heri indbefattet en rejse i 1937 til 
13 lande i Europa og 3 rejser til Pa- 
læstina. De var flyttet til et nyt hjem i 
Safford, Arizona, da der i 1943 kom 
„den vigtige telefonopringning, der 
ændrede hele vor plan. Spencer blev 
kaldet til at være medlem af De tolv 
Apostles Kvorum i Kirken." Og så 
flyttede Kimballs til Salt Lake City, og 
et nyt kapitel i deres liv begyndte. 
Søster Kimball har altid været sin 
meget travle, succesrige, og af sam- 
fundsånd besjælede, kirketjenende 
mand en loyal støtte. Hun har også 
ydet et intelligent og åndeligt bidrag, 
hvor som helst de har boet. Da Præ- 
sident og søster Kimball blev hædret 
med Æresmaster M Mænd- og Guld 
Gleaner-belønningerne i juni 1958, 
blev der sagt om Camilla: „Hun bliver 
aldrig træt af at tjene andre og slet 
ikke af at gøre godt mod dem, som 



måske bliver glemt af andre. Hun 
udstråler Evangeliets ånd alle 
vegne, hvor hun befinder sig. Rig er i 
sandhed den, som har haft lejlighed 
til at blive godt kendt med hende. Hun 
ejer den sjældne balance af finhed 
og ydmyghed og af beskedenhed og 
venlighed, der karakteriserer et frem- 
ragende og usædvanligt menneske." 
Søster Kimball har altid været glad 
for at anvende sine talenter og sin 
akademiske uddannelse. Hun har 
undervist i husholdningsplanlægning 
i vidt omfang. Hendes kendskab til 
bøger og hendes omfattende læsning 
har støttet og vedligeholdt væksten 
og udviklingen af biblioteker. Som 
præsidentinde for The Eastern Ari- 
zona Federsted Women's Clubs, var 
hun en inspiration for medlemmerne i 
klubberne. Hun har virket i Cancer- 
Society og medvirket i uddannelse 
over TV som repræsentant for en 
gruppe, der diskuterede bøger. 
Øverst på listen over hendes 
hobby'er står læsning (hun har 
været en meget populær oplæser, 
offentligt og ved skuespilopførelser); 
nummer 2 er hendes fine hånd- 
arbejde (hun har fået præmier for 
hæklearbejder og petit-point ved 
stavsudstillinger). Hun elsker at rejse, 
især sammen med familien, og har 
samlet sølvskeer og porcelænsfigurer 
fra hele verden. 

Som teen-ager underviste søster 
Kimball en klasse voksne kvinder, 
gamle nok til at være hendes moder, 
og de havde den dristighed — siger 
hun — at tro, at hun ikke blot kunne 
lære dem at lave mad og føre hus, 
men også hvorledes de skulle op- 
drage deres børn. Nu, 50 år senere 
og efter selv at have opdraget sin 
egen familie, siger hun, at hun ikke 
ville have mod til at fortælle nogen 
som helst, hvorledes man gør det. 
Hendes meget fine og kultiverede 
familie talte imidlertid for hende. 
Hendes børn er: Olive Beth Kimball 
Mack, Andrew Eyring Kimball og Ed- 
ward Lawrence Kimball. „Hvordan det 
nu er eller ikke er", siger søster Kim- 
ball, „så føler jeg, at vi har været 
meget heldige og er meget lykkelige 
for at have fire vidunderlige børn, 
som alle har gået på college og har 
fået videre uddannelse, som alle er 
blevet viet i templet til gode ægte- 



360 



fæller, og som har givet os 27 dejlige 
børnebørn. 

Jeg er taknemmelig for alle de dejlige, 
moderne bekvemmeligheder og for al 
den spændende udvikling, moderne 
videnskab har givet os", føjer Camilla 
Eyring Kimball til. „Men jeg ved, at de 
ikke automatisk bringer os lykke. Der 
er visse fordele ved tidligere års 
travle dage, hvor man selv skulle 
sørge for alting. Noget af dette enkle 
i livsførelsen kan man genopleve un- 
der campingture med familien og ved 
besøg til de landlige områder. Så- 
danne oplevelser kan hjælpe os til at 
bedømme, hvad vi dengang havde, og 
hvad vi nu har, og minde os om, at vi 
ikke skal tage vor luksus for givet 
eller betragte den som det allervig- 
tigste i livet. „Lykken opnår det 
enkelte menneske ikke ved at flyve til 
Månen eller til Mars, men ved den 
tilfredsstillelse, som moden tilpasning 
til livet fører med sig." O 



Husk 

AT FORNY DERES 
ABONNEMENT 
PÅ STJERNEN! 



Prisen for et helt år er kr. 25.00 
i Danmark og $ 5.00 i udlandet, 
frit tilsendt. I Danmark bedes 
beløbet venligst indbetalt på 
postgirokonto nr. 333.38, 
CHURCH OF JESUS CHRIST 
OF LATTERDAY SAINTS, 
Dalgas Boulevard 164, 
2000 København 
F. Husk på talonen at skrive 
„Stjernen". 



Åh, vær der, 



mødre - 

vær 

der 



af RICHARD L. EVANS 



For et stykke tid siden opdagede jeg 
to duer, som var i færd med at lave 
en rede i en afsides sprække uden 
for et af mine vinduer. Det var vinter. 
Det var koldt. Det må have været 
svært a finde føde. Det var moderen, 
som blev tilbage. Det var moderen, 
som holdt stand mod mine tilnær- 
melser. Detvar moderen, som vogtede 
og varmede, indtil hendes to små 
unger var kommet frelst ud af deres 
skaller. Det var moderen, som på en 
eller anden måde fandt mad og fod- 
rede dem, indtil de var i stand til at 
klare sig selv. Det var moderen, som 
var der og vandt min største respekt 
ved sin aldrig svigtende opfyldelse af 
sine pligter. Åh, hvor jeg beundrer 
de skabninger, som trofast følger 
moderinstinktet i sig. På mange 
måder har det altid været mødrene 
— alle vegne — som har været der, 
når der var behov for det, og det var 
der altid. Hvor er det vidunderligt at 
finde en moder, som venter, vogter, 
er der, når børn kommer hjem og 



spørger: „Hvor er mor?" — Mødre, 
som præger personligheden, som 
former karakteren, som leder og dan- 
ner fremtiden; som gør hjemmet til et 
sted med fred, med hygge: som lytter, 
deler, sætter standarder, giver råd 
og opmuntring og giver børn en 
følelse af at være ønskede. Mødre 
er hjemmets hjerte: Ydmyge, 
trofaste, beskedne mødre • — kærlige, 
tjenende, som underviser i stilhed — 
dydige, ærefulde, ærlige; som holder 
løfter; forstår fejltagelser; gør de 
daglige pligter med kærlighed og 
uselviske giver af sig selv. En moder 
hjemme, en moder som venter, er en 
af de største kilder til fred og sikker- 
hed. Der mangler så meget, hvis man 
kommer hjem til et tomt hus. „Er mor 
hjemme?" „Hvor er mor?" Åh, vær 
der, mødre — vær der — for jeres 
tilstedeværelse vil velsigne børnene 
nu, og altid og for evigt. Åh, vær der. 
Gud velsigne mødre og deres efter- 
mægle. 

O 



361 




Byen Florens eller Firenze ligger lunt mellem de bølgende 
toskanske bakker, der ligger smukt ved Arnoflodens 
bredder. 

En varm sommerdag opholdt min missionærkammerat og 
jeg os på Piazza della Signoria midt i Firenze. 
Jeg husker udmærket godt vor tur dertil. Solen skinnede 
som en gylden florin (en guldmønt) på den klare himmel. 
Stenbelægningen på torvepladsen lå som et stort mar- 
morpuslespil foran os. De rene brosten varmede op gen- 
nem skoene. 

Som sædvanlig var pladsen fyldt med turister, klædt i 
brogede farver og belæssede med kort, byplaner, 
brochurer og fotoudstyr. Et festligt skue. De syntes mere 
interesserede i de nærgående, tamme duer end i de 
monumenter for kunst, der hævede sig omkring os. 
Til venstre for os hævede en skulptur af en muskuløs 
Neptun sig majestætisk fra midten af et stort, køligt 
springvand. Med treforken i hånden stirrede han rolig ud 
over duer og turister. 

Længst henne til højre, under den skyggefulde loggia, 
sås et panorama af kunstværker i sten. Heri var afbildet 
scener fra det gamle Grækenland og fra Rom — krigs- 
scener og mytologiske scener. 

På pladsen sås også en statue af Herkules, der vog- 
tede indgangen til to kunstgallerier: Ufiziernes og Pa- 
lazzo delle Signoria. Sidstnævnte bygning er et eksem- 
pel på florentinsk stil. Dens berømte, robuste stentårn, 
der hæver sig fornemt mod den høje, blå toskanske him- 



(Paul James Toscano blev medlem af Kirken den 15. marts 
1963; født i Brooklyn, New York. Han var blandt de første 
missionærer, der blev sendt til Italien, hvor han redige- 
rede missionens avis. I maj 1970 fik han sin B.A. eksa- 
men ved Brigham Young University.) (B.A. — Bachelor 
of Arts — en universitetseksamen i kunst. O.A.) 



FANGE 

STENEN 



af PAUL JAMES TOSCANO. 



mel, er den bedst kendte vagtpost af de florentinske 
silhouetter. 

Det, der dominerede scenen på pladsen var imidlertid et 
værk af Michelangelo (Buinarroti, italiensk billedhugger, 
maler, arkitekt og digter, 1475 — 1564), kaldet David. 
David er hugget ud af rent Carrara-marmor. Han er 
storslået. Hans ansigtsudtryk, de skarpe antydninger af 
lys og skygge, den harmoniske rytme i musklerne i hans 
lår og arme, detaljerne i hans hænder og fingre — alt det 
er i sandhed ros og beundring værd. 
Det fortælles, at da Michelangelo, mester-stenhuggeren, 
blev spurgt, hvori hemmeligheden til hans kunst bestod, 
skal han have svaret, at han i virkeligheden ikke huggede 
sine statuer ud. Han påstod, at hans metode med at ar- 
bejde i sten var meget enklere, meget nemmere og langt 
mere naturlig. Han sagde, at i hver marmorblok var bil- 
ledet allerede skjult. Han mejslede kun det overflødige 
bort for at frigive den, der var fanget i stenen. 
Medens jeg stod og stirrede på underet David, en fange 
så herligt befriet, gik mine tanker 7 år tilbage i tiden; og 
jeg erindrede, at også jeg havde været fanget i en sten. 
I årene, før jeg hørte om Jesu Kristi Kirke af Sidste 
Dages Hellige, følte jeg mig stærkt besværet. Jeg havde 
ikke kunnet finde svar på mine spørgsmål om Gud, 
mennesket og universet. Som følge deraf var jeg blevet 
nedslået, tungsindig, gnaven og til bekymring for mine 
forældre. Jeg var begyndt at tvivle på Guds eksistens. 
I virkeligheden tænkte jeg, at hvis der var en Gud, skulle 



362 



Han ikke lade mennesket gå sådan uden at kunne finde 
svar. 

Hvor stammer mennesket fra? 
Hvad er hensigten med livet her på jorden? 
Hvad er menneskets bestemmelse? 
Hvorledes skal mennesket leve, medens det er her på 
jorden? 

Selv om mange mennesker prøvede på at give mig 
svarene på disse spørgsmål, var disse dog utilfreds- 
stillende. Jeg var i et dilemma. 

Selv om jeg ikke kunne finde rimelige svar, følte jeg mig 
imidlertid stadig forpligtet til at leve et moralsk rent liv. 
Mine forældre havde altid lært mig at leve retskaffent og 
at være ærlig, og jeg besluttede mig til at følge den 
leveregel, enten jeg vidste hvorfor aller ej. 
Men jeg opdagede, at det var alt for vanskeligt for mig. 
Efterhånden, som jeg blev ældre, fristede Djævelen mig 
og prøvede at få mig til opgive denne plan. Selv om min 
hensigt var god nok, var jeg ikke stærk nok til at føre 
planen igennem og leve et retfærdigt liv. Jeg faldt mange 
gange i fristelse. Jeg vidste ikke dengang, at uden den 
Helligånds stadige ledsagen, ville det aldrig kunne lyk- 
kes mig at leve retskaffent. 

Jeg begyndte at tabe modet. Det havde ikke været muligt 
for mig at finde svar på mine spørgsmål, og mine for- 
søg på at leve et retskaffent liv syntes at blive et over- 
vældende nederlag. Jeg var blevet slået på begge 
fronter! Nu så jeg ingen vej ud af mit nederlag. Jeg var 
bundet af min egen svaghed og uvidenhed. Jeg var en 
fange i stenen. 

Det var på dette kritiske tidspunkt i mit liv, jeg kom i 
forbindelse med Kirken. 

Jeg husker tydeligt den dag, da min ven Blaine bad mig 
om at mødes med missionærerne. Vi var på vej hjem 
fra skole en frisk eftermiddag i Californien, og idet vi 
drejede om hjørnet hen imod mit hjem, spurgte han plud- 
selig: „Hvad kender du til Mormonkirken?" 
Hans uventede spørgsmål overraskede mig. Jeg vidste 
godt, at Blaine gik i den Kirke, der hed Jesu Kristi Kirke af 
Sidste Dages Hellige, for det navn havde jeg set uden 
på en af de ring-notesbøger, han altid havde med i sko- 
len. Nu forstod jeg for første gang, at Jesu Kristi Kirke af 
Sidste Dages Hellige og Mormonkirken var den samme. 
Jeg fortalte ham, at jeg engang havde haft nogle naboer, 
som var mormoner, men at de var flyttet for mange år 
siden. 

„Kunne du tænke dig at vide mere om den?" smilede han. 
„Jeg har jo allerede en religion. Jeg vil aldrig skifte", 
skyndte jeg mig at sige. Jeg fortalte ham ikke om min 
frugtesløse søgen efter svar på mine spørgsmål, og jeg 
lod ham heller ikke få noget at vide om min håbløse 
prøven på at leve et retfærdigt liv. 

Blaines smil forsvandt, og vi gik videre et lille stykke vej 
i tavshed. 

„Jeg bad dig ikke om at skifte", sagde han endelig, „jeg 
spurgte blot, om du kunne tænke dig at få noget mere 
at vide om den Kirke." Jeg kunne se, at Blaine var fast 
besluttet på, at jeg skulle lære noget om mormonerne. 



Jeg havde truffet Blaine i mit andet studenterår i high 
school og var kommet til at beundre og respektere ham 
meget. Han var anderledes end mange af de andre kam- 
merater i min klasse. Jeg kunne dog ikke bestemt sige, 
hvad det var, der gjorde ham anderledes. Måske så jeg, 
at han levede den form for livsførelse, som jeg selv 
ønskede at leve. Måske så jeg i ham den tillidsfuldhed, 
som følger med tro på Kristus. Hvad det nu end var, så 
vidste jeg, at jeg kunne lide Blaine, og jeg ville ikke såre 
hans følelser. Derfor gik jeg ind på at overvære et hus- 
møde med mormonmissionærerne. Når alt kom til alt, 
hvad kunne der så ske ved det? Jeg havde jo allerede 
sagt, at jeg aldrig ville skifte religion. På det tidspunkt 
tror jeg, at jeg ubevidst havde afskrevet mig selv som en, 
der måtte forblive som fange i stenen. 
Endelig kom dagen, da jeg skulle mødes med mis- 
sionærerne. Jeg sad i en beskeden dagligstue i Blaines 
hjem og så tværs over et lavt bord på to unge mænd, 
der ikke var mere end to år ældre, end jeg selv var. Til 
denne dag husker jeg deres navne: Ældste Banes og 
Ældste Ertyl. 

Ældste Banes bad Blaine om at åbne med bøn, og så 
begyndte husmodet. Jeg var meget ivrig efter at diskutere 
med missionærerne og efter at stille dem alle mulige 
vanskelige spørgsmål, som ingen i min egen kirke kunne 
give mig svar på. Ældsteme holdt sig imidlertid meget 
strengt til emnet: Behovet for en profet. Jeg ønskede ikke 
at tale om en moderne profet, jeg ville hellere diskutere 
hemmeligheden ved Treenigheden. Ikke desto mindre 
talte vi om Joseph Smith. 

Missionærerne gik videre med at forklare hensigten med 
Kristi mission, organiseringen af Hans Kirke i Palæ- 
stina, — historien om frafaldet, den forunderlige gen- 
givelse af Evangeliet, Præstedømmet og Kirken med den 
unge sidste dages Seer som redskab. Dertil føjede de 
deres eget vidnesbyrd om Joseph Smiths guddommelige 
kaldelse og om sandheden af Den genoprettede Kirke. 
Det gjorde stærkt indtryk på mig, men jeg indrømmede 
det ikke. Jeg gjorde missionærerne opgaven temmelig 
vanskelig. Ustandselig prøvede jeg på at komme uden 
om lektien. Jeg stillede uvedkommende spørgsmål, jeg 
argumenterede med dem. Jeg udfordrede deres kendskab 
til Skrifterne, jeg var — kort sagt — umulig. Efter dette 
første møde tvivlede jeg på, at de nærede noget større 
håb om at komme til at døbe mig nogen sinde. 
Men inden i mig var der sket noget. Missionærerne var i 
den grad tillidsfulde, deres svar var så bestemte og 
sandheden i deres budskab så øjensynlig, at det helt tog 
pippet fra mig. Jeg troede. det, de havde fortalt mig, men 
jeg havde ikke i sinde at lade dem det vide sådan lige 
med det samme. Det var jeg alt for stolt til! 
Jeg var selvfølgelig ikke så dum: jeg kunne erkende 
sandheden, når jeg hørte den. 

Jeg gik hjem den dag og spurgte mine forældre, hvad de 
ville sige til, at jeg måske sluttede mig til en anden 
kirke. Lige i øjeblikket virkede tanken ikke så gunstig 
på dem, for de mente, det blot var et forbigående ind- 
fald. 



363 



I de følgende to år overværede jeg regelmæssigt mø- 
derne i Mormonkirken; jeg studerede Evangeliet og for- 
beredte mig til den dag, da mine forældre ville give deres 
samtykke til, at jeg sluttede mig til Kirken. 
Det skete i marts 1963; jeg husker svagt, hvorledes jeg 
løb op ad trapperne til Blaines hjem, viftende med min 
tilladelse til at blive døbt. Vi var begge så glade, at vi 
hoppede rundt i stuen og råbte højt. I flere dage var vi 
helt ellevilde. 



Bethlehem, du lille by, så skøn du ligger der. 

1 nattens skær en stjernehær så mildt ned til dig ser. 
Dog i de mørke gader ses evighedens lys 

Vort håb og tro for sjælens ro 
i krybben lagdes nys. 



Ja, uden jordisk pompt og pragt blev verdens 

Frelser født. 

På krybbestrå vor Herre lå og sov så trygt og sødt. 

Ej hører vi Ham komme, men stille, glad og let 

Han træder ind, når i vort sind 

vi åbner for Ham ret. 



Kom Jesusbarn fra Bethlehem, O, kom, det beder jeg. 

Borttag min synd og hjælp mig til et 

bedre liv i dig. 

På julesalmens toner min bøn jeg bærer frem: 

Din fred mig giv og hos mig bliv 

du barn fra Bethlehem. 

Phillips Brooks 



Den 15. marts 1963 gik jeg i dåbens vande og sluttede 
den pagt med Gud, at jeg var villig til at påtage mig 
Kristi navn. Jeg lovede også, at jeg ville hjælpe til med 
at bære andres byrder, trøste dem, som trænger til trøst, 
sørge med dem, som sørger og stå som vidne for Gud til 
enhver tid, og på ethvert sted. Hvis jeg forblev trofast i 
disse ting til min død, vidste jeg, at jeg ejede den for- 
jættelse, at jeg skulle blive forløst og talt mellem dem, 
der kommer frem i den første opstandelse og får evigt 
liv. (SeMosiah 18:8-9) 

Den følgende dag, søndagen, blev jeg bekræftet som 
medlem af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige og 
blev befalet at „modtage den Helligånd". 
Med den ordinanse begyndte processen med frigørelse 
fra svaghed og uvidenhed. Med tiden ville jeg få svar 
på alle mine spørgsmål, og ved den Helligånds hjælp 
ville jeg til sidst være i stand til at leve et retfærdigt liv. 
Jeg var ikke længere overgivet til at være fange i en 
sten. 

Naturligvis ville det tage tid totalt at frigøre sig fra synd 
og uvidenhed, måske ville det tage resten af mit jordiske 
liv. Men jeg kunne dog se frem til den dag, da jeg kunne 
glæde mig over fuldkommen frihed. Jeg kunne se hen til 
den dag, da jeg skulle være fri for enhver påvirkning, 
der lå under Det celestiale Rige (History of the Church, 
Vol I, page 269. Se også Lære og Pagter 78:14.), og 
være omgivet af Guds herlighed og kraft. (Profeten Jo- 
seph Smiths lærdomme side 62) 

Syv år senere stod jeg i Italien som missionær for Kir- 
ken; jeg stod på den solbeskinnede plads, fyldt med 
erindringer om min omvendelse. Jeg stirrede på David 
og tænkte igen på, hvad Michelangelo havde sagt om 
sine marmorblokke: I hver stenblok er der fanget et bil- 
lede. Det samme kan siges om os. I hver af os findes 
„det utilhuggede billede" af Guddommen fanget. (Truman 
C. Madsen, Eternal Man; Deseret Book Company, Salt 
Lake City, Utah, 1966, page 17.) 

Vi skal kun anbringe os i Mesterens og Hans tjenere 
profeternes hænder, så vil de vise os, hvorledes alt det 
overflødige skal mejsles bort, så den fangne guddom- 
melighed i os frigøres. 

Ligesom billedhuggeren Michelangelo førte sin mejsel 
forsigtigt hen over sit skaberværk, således vil Kristus, 
Mester-billedhuggeren, lede os ved den Helligånds 
kraft, når vi bestræber os på at frigøre fangen i stenen. 
Hvis vi lytter efter Herren, skal det lykkes os. 
Og når vi renser jordelivets fliser, stumper og støv af, 
se, der — strålende i et herligt lys står vort frigjorte 
selv. Vi vil ikke længere være fanget af fejl, uvidenhed 
og død; men vi vil være rene og hvide som Carrara- 
marmor, vil være fri af denne verdens smudsige og lave 
ting. 

Resultatet vil ikke ene og alene være vort, for det ud- 
huggede selv vil kun være et mesterstykke, hvis vi har 
lyttet til Mesterens røst. 

At vi må kunne leve op til vore pagter og altid glæde os 
over den trøst og åbenbaring, der gives af den Hel- 
ligånd, og derved frigøre fangen i stenen, er min bøn. q 



364 



■P^^BT^I 



Tusin 




sriget 



af æld wBBm R DYER 

Assistent til De Tolvs Råd 



Det engelske ord millenium stammer fra de latinske ord 

„mille", som betyder 1000, og „annus", som betyder år. 

Det er en periode på 1000 år. 

Det vil være af interesse at give en kort oversigt over 

menneskenes opfattelser af den periode, som i de hellige 

skrifter kaldes „millenium" (på dansk: tusindårsriget. 

O.A.). 

Millenarianere eller Chiliaster 

Efter at Kristus havde været på jorden, var der nogle 
som antog, at Frelseren ville vende tilbage og regere i 
tusind år. Disse blev kaldt millenarianere eller chilia- 
ster. 1 Deres lære stammede stort set fra et skriftsted i 
Salmernes Bog: „Thi tusind år er i dine øjne som dagen 
i går, der svandt, som en nattevagt." (Salm. 90:4) Her 
sammenlignes tusind år for mennesket med blot én dag 
for Herren. Skabelsens seks dage, som omtales i Mose 
beretning, antoges derfor at foreskrive seks tusind års 
hårdt arbejde, mens den følgende Sabbat skulle betyde 
tusind års hvile og lykke. Milleniet ville således blive 
sabbat-hvilen for den nyskabte menneskeslægt. Chilia- 
sterne citerede Johannes' skrivelser til støtte for deres 
synspunkter, og anvendte ofte den velkendte passage i 
Åbenbaringen, der indledes med ordene: „Og jeg så en 
ny himmel og en ny jord ..." (Johs. Åb. 21 :1-6.) 
De første kristne jøder tilsluttede sig denne lære i håbet 
om, at de som et folk ville regere verden i tusindårsriget 
under den kongelige Messias. Ebioniterne, Nazaræerne 
og Korintherne var alle ivrige forkyndere af melleniet, i 
lighed med en anden kristen sekt, der havde fået navn 
efter Montanus, som betragtede dette som den kristne 
religions grundlæggende lære. 2 

Tanken om milleniet gennemgik derefter mange år- 
hundreders tro og mistro, men siden denne første kristne 
periode vandt den aldrig mere større styrke, skønt Re- 
formationen dog gav den nyt liv. 

Manglende kundskab om milleniet 

Skønt de hellige skrifter, accepteret af de fleste kristne, 
ofte refererer til denne „sabbatsperiode" i jordens eksi- 
stens, er det overraskende at se, hvorledes disse skrift- 



steder bliver misforstået, og hvorledes kendskab til 
formålet med og nødvendigheden af et tusindårsrige 
mangler i den kristne verdens lærdomme. Deres tavshed 
på området, eller benægtelse deraf, udspringer uden 
tvivl af ufuldstændig eller tabt oplysning derom. 
Blandt de, der ikke bekender sig til religion, findes der en 
opfattelse om et tusindårsrige. Deres tanker drejer sig 
om et materielt millenium, en slags utopia, som ifølge 
denne opfattelse er indenfor rækkevidden af de frem- 
tidige muligheder. De lærer, at menneskeheden må se 
sit fremskridt og sin fornyelse i en proces, der består i 
ikke-forplantning af det sygelige og mangelfulde af 
enhver art og i fortsat og lykkelig forplantning blandt de 
bedste elementer i menneskeheden, hvilket skulle sikre 
et fortsat fremskridt ned gennem slægten ved naturlige 
midler. 

For størstedelen var og er disse opfattelser forvansk- 
ninger af den sande lære om milleniet. Kundskab om 
dets sande betydning og formål er kun kommet til men- 
nesket gennem åbenbaring fra Gud, som fastsatte dets 
bestemte tid og grænser i begyndelsen. 

Fordums og moderne profeters lære om milleniet 

Betingelserne for befolkning af jorden blev fastsat før 
Adam, det første menneske, kom hertil. Tusindårsriget 
er en vital og vigtig del af menneskets beboelse af jor- 
den. Skønt det ofte omtales som en tid med hvile og fred 
blandt mennesker, en tid, hvor fjendtlighed i naturen 
blandt dyr og mennesker vil forsvinde, og hvor sorg og 
bekymring vil være ualmindelig, så må disse forhold 
kun betragtes som ydre kendetegn på denne periode og 
ikke som en nøjagtig beskrivelse af dens formål. 
I Gud Faderens visdom vil de sidste ca. tusind år af 
jordens liv bestå af kulminationen af Hans værk blandt 
hele menneskeheden. Gennem profeternes ytringer, 
åbenbaret fra Gud, forstår vi, at der under en virkelig 
tusindårig regeringsperiode under Kristus vil blive ud- 
ført meget arbejde med at forberede alle mennesker til 
deres opgaver og placering i den evige verden, som 
følger efter dette liv i dødeligheden og det dødelige 
legemes opstandelse. Set på denne måde vil „hvile" 
ikke være en del af tusindårsriget. Hvilen vil snarere 



365 



bestå i ophør af smertefuldt arbejde og stridigheder, for 
det arbejde, som skal udføres, vil være herligt, båret 
frem af iver og udført under ideelle omstændigheder. 
Man kan ikke med rette udfra den hellige skrift danne sig 
et billede af tusindårsriget som en tid med formålsløs 
laden-stå-til uden omsorg eller forpligtelser. Dette har 
ingen plads i den forudfattede plan for denne mægtige 
periode med tilpasning, dom og forberedelse. 

Kirsti tilstedeværelse for at oprette tusindårsriget 

Det må erindres, at Jesus Kristus, Guds Søn, er den 
administrative leder af livets og frelsens plan på jorden 
for hele menneskeheden. Han holder Præstedømmets 
rettigheder, magter og nøgler, hvilke er delegeret til 
mennesket ved forskellige lejligheder og på forskellige 
steder i løbet af eksistensen i dødeligheden. Således vil 
Hans store omsorg og mere direkte deltagelse være 
fremtrædende, indtil værket i dødeligheden er afsluttet. 
Derefter vil Han til fordel for de retfærdige have endnu 
større herredømme. 

Som forudsagt og som afgjort nødvendigt vil Kristi virke- 
lige nærværelse på jorden, når vi nærmer os milleniet, 
foregå tilpas ofte, og Hans indflydelse og magt vil være 
konstant, for at Han kan sætte arbejde i gang, som fører 
til oprettelsen af tusindårsriget. 

Stort Præstedømme-Råd i Adam-ondi-Ahman 

I en åbenbaring givet til Joseph Smith i Harmony, 
Pennsylvania, i august 1830 omtaler Herren, at „den tid 
kommer" (Se L & P 27:5), da Han vil mødes på jorden 
med mange af de gamle profeter, som har tjent Ham i 
hver sin tid. Det var i dalen Adam-ondi-Ahman at Adam 
tre år før sin død kaldte sine retfærdige efterkommere 
sammen og gav dem sin sidste velsignelse. Det vil være 
i den selv samme dal, at „Den gamle af Dage" vil sidde i 
overensstemmelse med det syn, profeten Daniel fik. (Se 
Daniel 7:9). På dette sted vil de, som har holdt nøglerne 
i hver enkelt uddeling, stå foran Mikael, og de vil over- 
drage deres forvaltning til menneskehedens patriark og 
fyrste, som holder frelsens nøgler. Dette vil blive en dag 
for dom og forberedelse. 

Eftersom Kristus vil leve og regere personligt på jorden 
i tusind år, vil de nøgler, som overdrages Adam, derefter 
blive overdraget af Adam til Kristus. Således vil Præste- 
dømmets samlede magt blive givet tilbage til Sønnen. I 
dette store råd i Adam-ondi-Ahman- hvortil mange nule- 
vende retfærdige ledere i Guds mægtige sidste dages 
værk måske vil blive inviteret — vil Herren officielt 
overtage regeringsmagten for denne jord. 3 

Magtens overgivelse 

Den handling, som vil blive af størst betydning for verden, 
vil være overgivelsen af magten fra tronraneren og be- 
drageren Lucifer til den retmæssige Konge, Jesus Kristus. 
Præstedømmet, som dér er forsamlet, vil støtte denne 
handling og modtage instruktioner og delegation af myn- 
dighed direkte fra Herren som forberedelse til at gå 
fremad mod indvarslingen af tusindårsriget. Når denne 



forsamling afholdes, vil verden ikke vide noget derom. 
Størstedelen af Kirkens medlemmer vil ej heller kende 
dertil. Kun de, som er officielt udpeget, vil deltage. Kristi 
tilstedeværelse her vil gå forud for Hans almindelige 
genkomst og vil opfylde det skriftsted som siger, at Han 
vil komme „som en tyv om natten". (1 . Tes. 5:2.) 4 
Profeti og åbenbaring anfører vigtige begivenheder, som 
må gå forud for Kristi egentlige tusindårige regering. 
Disse begivenheder vil uden tvivl blive behandlet ved det 
store Præstedømme-råd i Adam-ondi-Ahman, hvorover 
Guds Søn, Jesus Kristus, vil præsidere. Der vil blive 
givet vejledning for: 

1. Opførelsen af Det ny Jerusalem af Efraims og Manas- 
ses efterkommere med deltagelse af så mange af hed- 
ningerne, som har modtaget den evige pagt og tælles 
blandt Israels hus. (Se 3. Ne. 21 :22— 23.) 

2. Arbejdet for de resterende af Jakobs hus (lamaniterne) 
vil gå fremad for alvor til den tid. (Se 3. Ne. 21 :23, 26.) 

3. Forberedelse for de tabte stammer til at vende tilbage 
og blive en del af Det ny Jerusalem. (Se 3. Ne. 20; 
21—26.) 

Herren skal pludselig komme til sit tempel 

En anden vigtig tilsynekomst af Herren forud for Hans 
almindelige komme vil foregå i templet i Det ny Jerusa- 
lem, som skal opføres i Zoins midtpunkt i det område af 
Missouri, der nu kaldes Jackson County. (Se 3. Ne. 21:25.) 
Uden tvivl vil denne tilsynekomst for de, som er udvalgt 
til at være tilstede, ske med det formål at fremme forbe- 
redelserne for det tusindårige rige med fred på jorden 
og god vilje blandt menneskene. For at muliggøre dette 
vil Herrens komme blive „med forbandelse og til doms, 
ja, over alle de folk, der glemmer Gud og over alle ugu- 
delige." (L & P 133:2.) Som profeten Malakias proklame- 
rede med hensyn til Herrens komme ved denne lejlighed: 
„Han er jo som metalsmelterens ild og tvætternes lud." 
(Mal. 3:2.) 

I de dage, hvor Kristi tusindårsrige bliver forberedt, vil 
Zions hellige blive prøvet som aldrig før. Deres værdig- 
hed til at blive optaget for at møde Herren ved Hans 
komme vil blive prøvet. 

De ondes ødelæggelse 

Ødelæggelsens redskab: De uretfærdige og onde men- 
neskers ødelæggelse før tusindårsriget vil komme fra 
mennesket selv. Dets egen ulydighed og retfærdighedens 
love, som ikke vil tillade den Helligånds kraft at trættes 
med menneskene, vil blive hovedårsagen til nedbrydelse 
og forfald blandt jordens civilisationer. 
Der vil blive skelnet klart: Det er interessant at bemærke 
udfra profetier, lignelser og direkte åbenbaring, at alle 
henvisninger til denne tidsperiode under kulminationen af 
Guds værk med menneskene på jorden skelner klart 
mellem de retfærdige og uretfærdige, de gode og onde. 
Selvom denne forskel er nok så generel, vil den blive 
endnu tydeligere udtalt i de afsluttende år af menneskets 
eksistens på jorden og vil til sidst føre til en afsluttende 
kamp mellem helvedes hærskarer anført af Lucifer og 



366 



retfærdighedens hære anført af fyrsten Mikael. (Se L & P 
88:111—115.) 

Lucifer bindes: Når de onde er ødelagt vil de øvrige af 
jordens mennesker bo i retfærdighed, og Satan vil ikke 
have magt over dem. Således vil Satan, eller Lucifer 
blive bundet. Når mennesket ikke længere bedrages 
eller forvirres af Satan, vil hans magt være værdiløs. 
Når Satan er bundet, vil det arbejde, som skal udføres i 
det syvende årtusind, skabelsens Sabbat, gå fremad. 

To store verdens-hovedstæder 

Som et led i forberedelsen til verdensregeringen under 
Kristi ledelse vil de retfærdige, de som forbliver på jor- 
den efter de ondes ødelæggelse, blive indlemmet i et 
herligt kongerige eller regering. De retfærdigste blandt 
de, som skal hjælpe med i det store værk i denne 
periode, vil blive draget ud fra verdens nationer og samlet 
på to steder, det ene i Jerusalem for efterkommere af 
Juda, kaldet Zions døtre, sammen med så mange af de 
andre Israels stammer, som måtte behøves; og det andet 
i Det ny Jerusalem, kaldet Zion, hvor de første til at følge 
kaldet om indsamling vil blive størstedelen af efterkom- 
merne af de øvrige Israels stammer under ledelse af 
Efraims stamme, som er den patriarkalsk førstefødte af 
Israel. Med sammenføjningen af „øerne" eller kontinen- 
terne, lige som i tiden før jorden blev delt, 5 vil afstanden 
mellem det gamle og det ny Jerusalem, som skal bygges 
nær De forenede Staters nuværende geografiske cen- 
trum, blive stærkt reduceret. 

Guds Rige 

Guds Rige, hvilket er det samme som Kristi Kirke, har 
været på jorden i disse sidste dage siden gengivelsen 
af det hellige Præstedømme og de nøgler, ved hvilke dets 
magter udøves. Guds Rige har været på jorden i for- 
skellige andre tidsperioder, begyndende med den gud- 
dommelige overdragelse af Præstedømmet til Adam. 
Disse tidsperioder kaldes uddelinger. Den sidste og 
største af disse, „tidernes fyldes uddeling", er på jorden 
hu. (Efes. 1:10; L&P 112:30.) Derfor er Jesu Kristi Kirke 
eller Guds Rige på jorden. 

Himmeriges Rige 

Herrens egen bøn, der er givet som mønster for de, som 
beder i Hans navn, indeholder følgende: „komme dit rige; 
ske din vilje på jorden, som den sker i Himmelen", 
(Matt. 6:10.) Angående oprettelsen af Himmeriges Rige 
på jorden har vi denne udtalelse: 

„. . . Himmeriges Rige, der indbefatter Kirken og omfatter 
alle nationerne, vil blive oprettet med magt og stor her- 
lighed, når den triumferende Konge kommer med sine 
himmelske skarer for personligt at regere på jorden, som 
Han har forløst med ofringen af sit eget liv. 
Som vi har set, omfatter Himmeriges Rige mere end Kir- 
ken. De hæderlige og retskafne mennesker vil blive be- 
skyttet, og de vil også nyde borgerskabets privilegier 
under det fuldkomne regeringssystem, som Kristus selv 



vil oprette; og det vil ovenikøbet blive deres lykkelige 
lod, enten de er medlemmer af Kirken eller ej." 6 
De, som fuldt ud accepterer Evangeliet og er tilsluttet 
Kirken under milleniet, vil få ret til at holde og udøve 
Præstedømmet til fordel for deres egen frelse og til 
fordel for deres afdøde slægtninge, som levede og døde 
i tiderne før Kristi tusindårige regering, og som faktisk 
venter i fængsel indtil deres stedfortrædende forløsning. 

Kristi andet komme 

I den tiende trosartikel i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages 
Hellige fremsættes den overbevisning, at „Kristus per- 
sonligt vil regere på jorden." Denne inspirerende ud- 
talelse viser hovedårsagen til Guds Søns andet herlige 
komme, idet Han skal regere på jorden med sine børn, 
som er givet Ham af Faderen ved adoption. Profeten 
Joseph Smith har givet følgende vigtige udtalelse an- 
gående den regeringsmagt, som Herren vil få: 
„Det har været Jehovas plan fra verdens begyndelse og 
er Hans hensigt nu at regulere verdens forhold i sin egen 
belejligede tid, at stå i spidsen for universet og tage re- 
geringstømmerne i sin egen hånd. Når det er gjort, vil 
der blive tildelt straf i retfærdighed; anerki og forvirring 
vil blive udryddet, og „folk ej øver sig i våbenfærd mer." 
Det er af mangel på dette store, styrende princip, at al 
denne forvirring har eksisteret; „det står ikke til en mand 
at vandre og styre sine fjed;" det har vi fuldt ud vist. 7 

Patriarker og profeter vil komme med Herren 

Enok og hans medborgere i den Hellige Stad, patriar- 
kerne, profeterne og apostlene vil ledsage Herren i rna? 
jestæt og herlighed ved Hans andet komme. Angående 
de tolv apostle fra tidernes midtes uddeling og deres 
plads i nærheden af Herren, når Han kommer, har Her- 
ren talt således: „. . . I skal spise og drikke ved mit bord 
i mit rige og sidde på troner og dømme Israels tolv 
stammer." (Luk. 22:30.) 8 Den samme opgave under tu- 
sindårsriget vil blive givet til de tolv nephitiske disciple, 
som blev kaldet af Herren til at tjene folket. Profeten 
Joseph Smith fik det løfte, at han skulle „se Menne- 
skesønnens ansigt", 9 for når Herren kommer, skal vi, 
som profeten erklærede, „se ham, som han er . . . et 
menneske som vi." 10 Profeten blev også ved en anden 
lejlighed lovet, at Herren ville „drikke af vintræets 
frugt ... på jorden" med Joseph selv, med Moroni, 
Elias, Elijah og andre profeter. 11 

Således kan vi udlede, at alle retfærdige, de som er 
værdige til at kaldes Hellige, som har kendt Gud og har 
adlydt Jesu Kristi Evangelium, som har levet og er døde 
eller er blevet optaget, eller som muligvis er opstået, 
såvel som de i åndeverdenen, der venter på op- 
standelse, — alle disse vil sammen med de, som lever 
på jorden ved Hans komme, blive levendegjort ved op- 
standelse „på et øjeblik" (L&P 101:31) og optaget for 
at møde Ham i skyerne. 

Storheden og den overvældende magt og majestæt, som 
vil ledsage Hans andet komme for hele verden, er be- 
skrevet af profeterne, som gennem åbenbaring, syner og 



367 



tilkendegivelser fra Herren selv har fået kundskab om 
denne herlige begivenhed, som er forudanet i gode men- 
neskers hjerter fra begyndelsen. 



Fodnoter: 

1 Af chilioi, det græske ord for tusind. 

2 Ebioniter, en sekt af Jøder fra det 2. årh., som troede på Jesus som Mes- 
sias, men ikke af guddommelig fødsel. 

Nazaræer, en jødisk-kristen sekt fra det 4. årh., som accepterede Jesu 
Kristi guddommelighed. 



Montanus, Montanismens starter, en kristen splittet sekt fra det 2. årh., 

stort set millenarianer. Han erklærede, at han var den Trøstermand, som 

Kristus lovede skulle komme. 
3 Se Alvin R. Dyer, The Lord Speaketh; Deseret Book Comp., Salt Lake 

City, Utah, 1964; siderne 183—185. 
* Se også Matt. 24:43. 

5 Se L & P 133:22—34, se også 1. Moseb. 10:25. 

6 James E. Talmage, Trosartiklerne, side 351. 

7 Joseph Smiths Lærdomme, side 300—301. 

8 Se også Matt. 19:28. 
»L&P 130:15. 

m L & P 130:1. _ 

" Se L & P 27:5—12. O 



Ungdommen besvarer kaldet 



AF DAVID 

Spørgsmål: Vi skylder vor himmelske Fader og vor Kirke 
at undervise vore medmennesker i Evangeliet. Det er en 
særlig kaldelse til ungdommen at blive missionærer. 
Hvad bør den gøre for at forberede sig til at blive mis- 
sionær? 

Svar: Nøjagtig hvor ville du være i dag, hvis ikke en 
eller anden havde undervist dig eller dine forfædre i 
Evangeliet? Hvor ville vi alle være fortabte, hvis vi plud- 
selig blev berøvet vor viden om, at Gud lever, om at 
Han hører og besvarer vore bønner, og at vi gennem 
dåb ved nedsænkning udført af sådanne, som har myn- 
dighed, og ved at holde alle Kristi bud er i stand til at 
vinde vor frelse og ophøjelse og atter engang dvæle 
med vor Fader i himmelen? 

I ved alle, hvor sultne I bliver, når I på grund af faste 
springer et par måltider over og hvor „forfærdeligt" 
sultne I bliver, når I måske springer tre eller flere mål- 
tider over i en fasteperiode. Sådan har folk det udenfor 
Kirken, dem som sidder i mørke. De hungrer efter sand- 
heden og efter kunkskab om Gud. De venter i spæn- 
ding på, at nogen skal bringe det til dem. 
Den mest værdifulde kaldelse i livet er den, hvorved et 
menneske bedst kan tjene sine medmennesker — at 

stræbe efter at gøre liv bedre og lykkeligere hvad 

I har gjort imod en af mine mindste, har I gjort imod 
mig" (Matt. 25:40). Ingen anden gruppe af mennesker 
i hele verden har fået en bedre lejlighed til at engagere 
sig i den nobleste kaldelse i livet end den, der er tilbudt 
ældsterne i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. 
Deres liv er — til hver enkelts yderste formåen — viet 
til at oprette fred og frelse og til at gøre verden til 
et bedre sted for mennesker at leve, deres talenter og 
midler er helligede dette. Vor Kirkes formål er at hjælpe 
mennesker til at efterleve Evangeliets fuldkomne love og 
bestemmelser og at forberede disse mennesker til at 
leve i Guds nærhed i det celestiale rige. Disse ting kan 
de kun gøre ved at modtage Jesu Kristi Evangelium. 



WALKELING 

For at kunne tage på mission må vi først tilbringe år 
med at forberede denne i bøn, hver enkelt må leve et 
rent og retfærdigt liv og studere Evangeliet. Det er i 
sandhed ikke nogen let opgave, når verdens moral lig- 
ger på så lavt et stade, som den gør i dag, og når det 
at drikke og ryge synes at være en social målestok. 
I vor Kirke er der kun een moralsk standard, og den 
henvender sig både til mænd og kvinder. Kirkens stan- 
dard er rigtig, den den er guddommelig, de bidrager til 
ærbar manddom og dydig kvindelighed, lykkelige hjem, 
og til en nations beståen. Det er vor pligt at forberede 
os til at være værdige repræsentanter for Kirken og 
sørge for, at vi er tilstrækkeligt voksne og fremfor alt 
vi har en god karakter. Vi må holde os selv fysisk for- 
beredte. Missionsarbejde er anstrengende, og klima- 
forandringen er ofte vanskelig i begyndelsen. Hjemve og 
mismod sætter ofte ind. Medmindre vi er fysisk for- 
beredte, vil vi bukke under for presset. 
Enhver ældste har pligt til at være en Kristen gentleman. 
En gentleman er én, der ikke har noget at skjule, ingen 
nedslagne blikke på grund af en skyldbetynget samvit- 
tighed, en der er loyal — loyal imod sandheden, mod 
dyden, mod Visdomsordet, selv ærværdig og det samme 
overfor andre i sin bedømmelse af dem, trofast imod 
sit ord og imod loven og trofast både overfor Gud og 
mennesker. En ældste, som går ud for at kristne verden, 
bør være en sådan mand. 

Det er vor pligt at forberede os til at tjene Gud af hele 
vort hjerte, formåen, sind og styrke, så vi kan stå dadel- 
fri for Ham på den sidste dag. (Se L&P 4:2). 
„Se, marken er allerede hvid til høsten, derfor må den, 
der ønsker at høste, bruge sin segl af al magt og høste, 
medens det er dag . . . 

„Ja, den der vil bruge sin segl og høste, er kaldet af 
Gud." (L&P 11:3-4). 



O 



368 




BØRNENES 
SIDER. 




En vidunderlig 
forjættelse 



af MARGERY S. CANNON 



„Kunne det være?" 
Gamle Simeon så i al hemmelighed 
hen på manden og kvinden, der lige 
var kommet ind i templet. Manden bar 
på et bur. Inde i buret var to unge 
duer. De bragtes som et offer; det 
var han sikker på, sådan vor loven. 
Kvinden var meget ung og bar et lille 
barn i sine arme, der så ud til at 
være omkring 6 uger gammel. Ved 
denne alder blev de små børn frem- 
stillet i templet. Det var også efter 
lovens forskrifter. 

Simeon strøg sig gennem sit lange, 
hvide skæg. Der var noget ved dette 

lille barn Kunne det være?", 

sagde han forundret højt til sig selv. 



Gamle Simeon blev grebet af 
sindsbevægelse. Han havde ventet 
og våget i lang, lang tid. Måske da- 
gen var kommet. 

Mange mennesker i Jerusalem vidste, 
at før Simeon døde, ønskede han at 
se Frelseren. Han havde håbet og 
bedt om det, mere end noget andet. 
Og forbavsende nok, Simeon vidste 
at hans bøn ville blive besvaret. Det 
var som en forjættelse, der var kund- 
gjort ham. 

Videbegærlighed fik ham til at 
nærme sig parret, den samme ivrige 
følelse, der havde tilskyndet ham til 
at gå til templet i dag. 
Simeons hjerte bankede højt. 

89 




„Må jeg se barnet?", spurgte han. 
Den unge kvinde smilede og nikkede. 
Hun holdt barnet frem. 
Simeon så på barnets ansigt, og 
turde næsten ikke trække vejret. Da 
blev han betaget af en stor glæde, 
forjættelsen var gået i opfyldelse. 
Ærbødigt tog han barnet i sine arme. 
Taknemmelighedens tårer vædede 
hans kinder. 

„Jeg takker dig Gud, bad han og så 
op mod himlen." Herre: nu lader du 



din tjener gå bort i fred, som du har 
sagt, thi mine øjne har set din frelse, 
som du har beredt for alle folkeslag, 
et lys som skal åbenbares for hed- 
ningerne, og en herlighed for dit folk 
Israel. (Lukas 2: 29—32) 
Maria undrede sig over de ord, der 
blev udtalt om hendes barn. I øjeblik- 
ket havde hun glemt, at før han blev 
født, havde hendes søn fået navnet 
Jesus af en Guds engel, et navn der 
betød Frelser. Q 



90 



Juleaften 
ved amazonfloden 



af HAZEL SWANSON 



Den ti år gamle Johanna Hurlgah 
kastede sine lange blonde fletninger 
tilbage og kæmpede for at holde 
tårerne tilbage. Hun var ved at 
hjælpe sin mor og yngre søster, 
Julianna med forberedelserne til det 
selskab, der skulle komme, for at 
være sammen med dem juleaften. 

Johanna ønskede ikke at forlade alle 
disse spændende ting for at køre 
Serene, deres æsel, otte kilometer 
gennem junglen for at hente fru 
Rubados, så hun kunne deltage i 
deres julefest. Det var en skam, at 
ingen af de gæster, der kom i aften, 
boede på den kant af gummiplan- 
tagen, så de kunne tagt hende med. 

Duften i deres godt byggede mur- 
stens Amazon junglehjem var krydret 
og bitter. Mor havde lavet sin særlige 
ret, en dejlig kogt pie fyldt med 
stærkt krydrede sardiner og rejer. 



Seks kyllinger fyldt med bønnefars 
ventede på at komme ind i den ind- 
byggede murstensovn, der allerede 
var tændt og opvarmet til fuldkom- 
menhed. 

„Nå, Johanna, lad nu være med at 
surmule", sagde handes mor venligt, 
medens hun travlt gik omkring på 
bræddegulvet, der var renskuret nu 
til morgen. „Julens sande ånd er at 
vise kærlighed og at yde. Du ønsker 
vel ikke, at fru Rubados skal være 
alene i sin hytte på en aften som i 
aften?" 

„Men det tager tre timer, og det kun 
hvis Serene ikke standser op. Den er 
altid bange for at der skal være en 
slange på vejen. Jeg kommer for 
sent og går glip at alt det mor- 
somme." 

Fru Hurlgah rystede på hovedet. 
„Nå, nå, nu ikke mere om det. Det 
er ikke let at være datter af en Bra- 
ziliansk gummitapper, (seringuero), 



91 



men at tappe gummien af træerne er 
nu den måde, hvorpå far tjener sine 
penge. Man må være taknemmelig 
for alle ting, selv det at være nødt til 
at arbejde. For også arbejdet er til 
for at gøre folk lykkelige." 
Lige i øbjeblikket følte Johanna sig 
ikke særlig taknemmelig. Hun ville 
hellere sætte småkagerne på pla- 
den og hjælpe Juliane med at pynte 
det spændende plastik juletræ, som 
onkel Albert havde sendt til dem fra 
New York. 

Julianna var ved at stille den fine 
vugge op, der var en af Hurlgahs mest 
værdifulde ejendele. Den havde 
været i familiens eje i over hundrede 
år. Det var det eneste, som Hurlgahs 
havde taget med fra Holland efter 




92 



krigen. De to piger, der var født her i 
junglen, havde altid følt, at den lille 
stump af Holland gjorde de historier, 
deres forældre fortalte dem om deres 
hjemland, mere levende og virkelig- 
hedsnære. Fantastisk sne og tilfrosne 
kanaler til at skøjte på ved juletid. 
Her i junglen var det altid det samme 
med undtagelse af de pludselige 
regnskyl. 

Johanna fløjtede og kaldte på Serena. 
Hun følte sig bedre tilpas, da hun 
kørte i den rødmalede to-hjulede vogn 
hen ad den smalle, snoede sti mellem 
rækkerne af gummitræer. Johanna 
var begyndt at føle sig mere tilfreds 
over sit ærinde. Mor havde ret. Det 
ville være synd for fru Rubado, hvis 
hun skulle være alene i julen, nu da 




93 



hendes store børneflok var flyttet til 
havnebyerne. Og når det kom til 
stykket, var Johanna ikke ked af 
denne tur. 

Farvestrålende fugle fløj hen over 
hovedet på hende og henover 
træerne, der susede i vinden, og hun 
kunne høre pludren fra mange af 
jungledyrene. 

Der gik over to timer, før Johanna 
nåede den stråtækte hytte med et 
eneste værelse, som fru Rubado 
kaldte for sit hjem. Den ældre mørk- 
hudede kvinde var lidt sammensunket 
på grund af en gigtlidelse. Hun stod 
og ventede i den åbne dør. Hendes 
strålende brune øjne talte klart om 
hendes varme påskønnelse. Snart 
havde Johanna fået ordnet et be- 
hageligt sæde for hende af mange 
kulørte puder bag i vognen. 
„Kom Serene, fremad, lad os komme 
hjem", råbte hun med en følelse af 
glæde i stemmen. Hvis alt gik godt, 
ville de være hjemme, før det blev 
mørkt. 

De havde været på vej lidt over et 
kvarter, da en af de pludselige vinter- 
byger begyndte. 

„Det var en skam", sagde Johanna. 
„Sørg for at dække Dem godt til, fru 
Rubados. Vi har endnu lang vej." 
„Måske det kun er en kort byge." 
Fru Rubado sad rigtig godt. Johanna 
håbede på det, men jo mere hun 
skyndte på Serene, jo stærkere syn- 
tes det at regne. Imidlertid var hun og 
Serene vant til regnen. Det ville nok 
genere dem noget, men ikke ret 
meget. 

Alt gik godt, indtil pludselig en stor 
fugl fløj ned og skræmte æslet. 
Serene gik forskrækket tilbage. Vog- 
nen kom ud af de tilkørte spor, ind i 



det regnglatte græs, hvor den væl- 
tede rundt. Det ene hjul faldt af og 
trillede ind i budskadset. Fru Rubado 
og Johanna fandt dem selv i en bunke 
af puder og vådt klæbrigt løv. 
Da Joahnna prøvede at komme ud af 
virvaret for at rejse sig op, gav hun 
et skrig. „Åh min fod, min ankel." 
Fru Rubado, der prøvede at komme 
op fra den våde sti, rystede på 
hovedet. „Vi må hjem til mig. Jeg 
må forbinde din ankel — kom — lad 
mig hjælpe dig. Læn dig hen til mig." 
Johanna ømmede sig, da hun igen 
prøvede at rejse sig. Der var ikke 
noget at gøre. Hun måtte vende til- 
bage til fru Rubados hytte. „Vi kom- 
mer ikke med til julefesten", græd 
hun. Tårerne løb ned ad hendes 
kinder så hurtigt, som var det 
regndråber. 

„Åh", sagde fru Rubados. „Er det 
juleaften hjemme hos dig, er det 
også juleaften i min ringe bolig. Man 
er nødt til at gøre det, der skal 
gøres." 

Det varede længe før de nåede 
hytten. Serene fulgte tilsyneladende 
trøstesløst efter dem, som om den var 
ulykkelig over at gå glip af julehøj- 
tiden. 

„Hvil dig på sengen, barn. Jeg vil 
lave noget varm cacao, og tænde et 
lys, så vil jeg forbinde din ankel, og 
så vil det ikke gøre så ondt." 
Lyset gav et hyggeligt skær, medens 
Johanna nippede til cacaoen. Da hun 
kiggede sig omkring, på den simple 
møblering i værelset, fik hun øje på 
en vugge, som stod på den gamle 
fyrretræs kommode. 
„Åh, du har også en vugge", sagde 
Johanna, mens hun anstrengte sig for 
ikke åt ømme sig, da den gamle kone 



94 



nænsomt forbandt handes ankel. 
„Ja, hver jul sætter jeg den på 
kommoden. Min mand snittede figu- 
rerne, og mine børn malede dem. De 
trænger til at blive malet igen. Så- 
dan går det med tingene. Glansen 
går af dem. Men det er dejligt, at jeg 
har et barn i mit hjem en juleaften. 
Det er vidunderligt. Det er som en 
velsignelse fra himlen." 
Til trods for sin skuffelse, kunne 
Johanna ikke andet end blive rørt 
over den venlige kone. Hvor trist det 
måtte være, ikke at have nogen at 
dele vuggen med — og at skulle 
være alene juleaften. Det var ikke 
mærkeligt, at more ønskede, at fru 
Rubados skulle tilbringe aftenen og 
julemorgen sammen med dem. Jo- 
hanna var nu ked af sin tidligere mod- 
stand, og kunne ikke holde tårerne 
tilbage, da hun huskede på, hvad de 
begge to gik glip af. 
„Åh, — gør det ondt i foden mit 
barn?", spurgte fru Rubados. 
Johanna nikkede. Det var bedre at 
forbinde tårerne med den forstuvede 
ankel. 

Pludselig åbnede en behåret mule 
døren. 

„Serene", råbte Johanna. „Du må 
ikke komme herind." v 
Rubados tog fat i Serenes tømme. 
Med en vrinsken trak Serene sig til- 
bage, og snart hørte de dens små 
hove vade i regnen. 
Fru Rubados strøg Johanna gennem 
fletningerne. „Vær ikke bange her i 
junglen lille hollænder. Jeg har ople- 
vet mange sådanne uvejr. Det vil 
snart være ovre, og solen vil skinne 



igen. Ville du bryde dig om, at jeg 
læser „Juleevangeliet" fra Bibelen for 
dig?" 

Hun kom med en slidt Bibel. Hurtigt 
fandt hun stedet, og begyndte at 
læse. 

„Da nu Jesus var født . . . (Matt. 2:1) 
Hun fortalte, og efterhånden som 
hun læste, syntes der at ske noget 
med de udskårne skikkelser om- 
kring vuggen. Billedet af Jesusbamet 
syntes at smile, medens Han for- 
trøstningsfuldt løftede sine arme op 
mod dem, der stod omkring Ham. Det 
må have været i et sådant ringe 
hjem ligesom denne hytte her, at 
Jesus var blevet født. 
Pludselig hørte de gennem stormens 
hylen et råb. 

„Det er far", råbte Johanna, og for- 
søgte at rejse sig, men måtte sætte 
sig ned igen, da hendes ankel gjorde 
ondt. Ja det var virkelig far, han red 
på Macado, ponyen. Julianna red på 
Serene, som trak vognen, der nu 
havde begge hjulene som før. Det var 
dejligt at have far til at pusle omkring 
sig, syntes Johanna, da hun satte sig 
ved siden af fru Rubados i den over- 
dækkede vogn. Og der ville ikke 
blive mere vrøvl med Serene, nu da 
dens tømmer var fastgjort til fars 
sadel. 

Fru Rubados rakte en rynket hånd 
frem og klappede Johannas fletninger 
igen. „Du er en god pige, Johanna", 
sagde hun. „Nu vil du snart være 
hjemme for at fejre juleaften." 
Johanna smilede. I sit hjerte vidste 
hun, at julen allerede var blevet fejret 
med Fru Rubados. 




^am ;/ ed ud c e/i £ff&fre m, 
édø/it démm/i eta/* Æz/id e/e; 
%a/id /iue/e Åer fr^ev- Æø ^ éfcdj 
møfdt va/- e/et æ/n Æz/ié fi^'e; 
/ne/i dfte/*/ie/i øver Æuéet åfca, 
aa &£ée/i Æu-ééed ' fraf/ieté f&<z, 

a^ed^/a, var/i feé ud , 




et /far/i er /&t/t / ^Øaate/é dtae/ 
tif frøet /&/* dvest et Alerte j • 

%a$ed^a, æfa/^efu/a, frar/ifeéué. 



Æ. (o. Sv/ic/efde/i 



96 



Den præsiderende biskop taler til 
ungdommen om 



ærdom 



Allé de erfaringer, vi gør, giver os en 
form for lærdom. Walt Whitman 
(amerikansk digter, 1819 — 1892) skrev 
et digt om et barn, som gik en tur, og 
alt hvad han så, blev en del af ham. 
Sådan har vi det allesammen. Alt, 
hvad vi ser, hører og gør bliver en del 
af os. Hver dag lærer vi noget, enten 
af uheld eller af noget godt. 
Og dog har vi allesammen vor hand- 
lefrihed og kan til en vis grad selv 
bestemme, hvad vi vil lære. Under- 
søgelser viser, at en stor procentdel 
af nutidens ungdom hovedsagelig 
bliver uddannet gennem fjernsynet. 
Det påstås, at det at se fjernsyn 
forøger et barns ordforråd. I De 
Forenede Stater, hvor fjernsynet er 
kommercielt, blev nogle børn mellem 
6 og 12 år bedt om at lave en liste 
over ord, de havde lært fra fjern- 
synet. På listerne var der 15 forskel- 
lige ølmærker og 13 cigaretmærker. 
Der var også et vist antal af vaske- 
pulvre på hver liste. 
Ved omhyggeligt valg kan man lære 
gode ting fra fjernsynet, men børn og 
unge bør være på vagt overfor de 
reklamepåvirkninger, som kommer 
igennem- alle massemedier. Hvis de 
lærer, at de højt reklamerede produk- 
ter, som de hører om dagligt, leder til 
lykke og popularitet, kan en sådan 
lærdom kun føre til skuffelse. 
De fremragende unge mennesker, 
som efterlever Evangeliets principper, 
bliver sandsynligvis ikke bedraget af 
sådanne illusioner. 

Vi er meget stolte over det, vi læser 
og hører om vor Sidste Dages Hellige 
ungdoms bedrifter indenfor pæda- 



ved Biskop JOHN H. VANDENBERG 

goiske og andre værdifulde erhverv. 
Vi er glade for, at så mange unge 
mennesker virkelig tror på, at Guds 
herlighed er intelligens (L&P 93:36.) 
og gør alt, hvad de kan for at udnytte 
deres muligheder. 

Det er en stor tilfredsstillelse at vide, 
hvor mange af vore unge mennesker, 
der drager nytte af vore seminarier og 
skoler så vel som Præstedømme og 
hjælpeprogrammerne. Vi påskønner 
de udvalgte mennesker, som elsker 
ungdommen og tilbringer timer i bøn 
og studium for at præsentere lektier, 
skrevet under inspiration af lige så 
udvalgte brødre og søstre. Vi er in- 
teresserede i, at hele Kirkens ungdom 
får gavn af denne udmærkede lær- 
dom. 

Vor ungdom har lejlighed til at lære 
at udtrykke sig ved at tage imod op- 
gaver som at tale til de forskellige 
møder i Kirken. Det er en god måde 
til at få selvtillid og succes i livet. 
Et menneske, som forstår at ud- 
trykke sig, har altid en fordel frem for 
en, som ikke forstår det. Vi påskøn- 
ner vore taleledere, som med iver og 
velvilje hjælper med at uddanne ung- 
dommen, for at lære at kommunicere, 
er en af de mest lønnende lektier, vi 
kan lære. 

En eller anden har sagt, at kunsten at 
konversere er gået tabt. Det behøver 
ikke at være sådan i vore familier, 
hvis hvert medlem giver sit bidrag. 
Man kan f. eks. få en .god konversa- 
tion ved middagsbordet, hvis hvert 
familiemedlem fortæller om det mest 
interessante, han så eller hørte i 
løbet af dagen. Det er dejligt at høre 



brødre og søstre udtrykke virkelig 
interesse for hinandens aktiviteter, 
samtidig med, at de lærer at kom- 
municere frit. 

Kirken har et program for familier, 
hvor de sammen lærer noget ved en 
familie-hjemmeaften. Dette program 
er mest vellykket i hjem, hvor der er 
ivrigt samarbejde og deltagelse af 
unge. Yngre brødre og søstre følger 
de ældres eksempel og begejstrede 
indstilling. 

Vi bliver ofte betaget af vidnesbyrd- 
møder ved ungdomskonferencer. Vi 
kan ikke lade være med at tænke 
på, hvor velkomne sådanne vidnes- 
byrd ville være ved et ward-faste- 
møde, og hvilken værdifuld oplevelse 
det ville være for de unge at lære at 
tale foran voksne ved et sådant 
mødes venlige og åndelige atmos- 
fære. 

Vi lærer alle af vore kammerater og 
daglige arbejdsfæller. Vi håber og 
beder til, at vore unge mennesker har 
kammerater, som påvirfer dem til at 
udøve præstationer. Det er godt at 
være venlig mod alle og prisværdigt, 
hvis man prøver på at hjælpe dem, 
som synes at blive ledet i den for- 
kerte retning. Men lad os ikke glemme 
det barn, som gik en tur, og alt, hvad 
han så, blev en del af ham. Vi lærer 
af vore kammerater, og hvis vi hel- 
lere vil være lærer end elev, skulle 
vi gerne være sikre på, at vi er så 
stærke og kloge og godt forberedte, 
som vi kan blive. 

Herren har formanet os til at søge 
lærdom i de bedste bøger, både ved 
studium og ved tro. (Se L&P 88:118.) 



369 



Læsning er en uvurderlig kilde til 
lærdom, hvor vi må bruge vor hand- 
lefrihed til at vælge det, vi skal læse 
med omhu, for det, som vi læser, 
bliver også en del af os. 
Der er så meget, vi skal lære at 
gøre og at være. Og ungdommen er 
den bedste tid at lære det i. Ungdom- 
men er den tid, hvor man skal for- 
berede sig til succes og lykke i 
årene, som ligger foran. Ungdom- 
men er den tid, hvor man træffer be- 
slutninger. Hvis man beslutter, at man 
gerne vil på mission, er det tiden, 
hvor man skal forberede sig til det. 



Hvis man ser frem til et liv med til- 
fredsstillende dagligt arbejde, er dette 
tiden til at tage den uddannelse, som 
kræves dertil. Vi er lige så stolte af 
det unge menneske, som lærer og 
stræber efter en karriere i et hånd- 
værk, som vi er af unge, som går 
på universiteter eller handelsskoler. 

Ungdommen er også en tid til 
drømme, men lad ikke drømmen tage 
lærdommens og gøremålenes plads. 
Hvis du drømmer om tempelæg- 
teskab, er det tid nu at lære, hvad der 
kræves for at være værdig til et 



sådant ægteskab. Nu er det tiden til 
at forberede sig til at være den mand 
eller kvinde, som en værdig person 
vil vælge som partner i evigheden. 
Hvis du ser frem til selv at få en 
familie, er det tid nu til at udvikle den 
personlighed og de karakteregenska- 
ber, som vil være nødvendige for at 
opdrage børn. 

Vi har stor tro og tillid til vor Sidste 
Dages Hellige ungdom af i dag. Det 
er blandt jer, Kirken søger efter 
Ledere i tiden fremover. Vi er sikre 
på, at I er forberedte, når kaldet 
kommer. O 



Ophævede forhindringer 



MARION D. HANKS 



Julens sange og historier er fyldt med tanker om hyrder, 
konger og vise mænd, der tilbeder den hellige nyfødte og 
bringer kærlighedsgaver til Ham. Mange af disse sange 
eller historier kan næsten synges eller fortælles, uden at 
man tænker på, hvad det er, man siger eller synger, og 
det er sikkert ofte tilfældet. 

Men der er én ting med hensyn til den gamle beretning, 
man burde tænke på i vore dage, hvor der er splittelse 
overalt — noget alle mennesker med god vilje og gode 
ønsker burde tænke på: Engang fødtes der på jorden 
et barn, hvis indflydelse bragte dem, som kun vidste lidt, 
sammen med mennesker, der var kloge nok til at forstå, 
at de ikke vidste alt, og et eller andet fik dem til at over- 
skride de skranker og barrierer, som normalt standser 
mennesker, og i Hans ånd blive brødre. 
Man kan stadigvæk ikke ønske sig nogen større gave 
eller nåde end en sådan indflydelse. Den findes endnu 
hos dem, der kender deres begrænsninger, og som ved at 
deres jordiske ejendomme er flygtige og hvor let magt 
hernede kan nedbrydes og derfor bevæger sig uden om 
de sten, der kan få dem til at snuble på vejen frem til 
en forening med Kristus. 



370 




Han lærte tømrerfaget af Joseph 



af Præsident S. DILWORTH YOUNG, 
af de Halvfjerds's første Råd. 



Det er jul, lad os stoppe op og tænke os alvorligt om et 
øjeblik, medens vi pakker de gaver ud, som vi har mod- 
taget fra vore kære. 

Vi er i vore udviklingsår. Vi føler os trykkede ved snart 
at være voksne. Vi føler virkelig hvordan vi vokser. 
Disse gaver har en eller anden svag forbindelse med ver- 
dens Frelser. Var Han ikke gået i døden for os, ville vi 
ikke fejre denne dag. Der ville ikke være nogen gaver; 
der ville ikke være nogen julesange; der ville ikke være 
noget juletræ med flitterstads og englehår. Vi tænker 
ikke så meget på Ham, men vi synes det er dejligt at 
få gaver. 

Vi tænker også på, at vi har givet gaver til dem, der 
har givet os. Vi spekulerer over, om det, vi gav dem, 
kunne måle sig med det, de gav os. Sådan føler vi ikke 
over for vore forældre. Vi forventer, at de vil give os 
mange gaver. Elsker de os måske ikke? Vores lille gave 
til dem vil udtrykke vor kærlighed til dem. De vil. forstå 
det. De forventer ikke at få mange gaver. De vil blive 
tilfredse med et hvilket som helst bevis på påskønnelse 
og kærlighed. 

Jeg gad vide, om det er på samme måde med Jesus 
Kristus. Alt hvad jeg er, har Han givet mig. Vil Han, lige- 
som mine forældre blive tilfreds med een lille gave? Jeg 



tænker på Ham i forbindelse med min ungdom. Han må 
også have været ung engang. Han må have vidst, at 
Han var Guds Søn. Hvorfor skulle Han ellers sige det til 
de lærde i templet, at Han måtte være i sin Faders hus? 
Det kunne ikke være Joseph, det drejede sig om. Joseph 
var kun tømrer, og desuden talte han til Joseph, da Han 
sagde det. 

Jeg gad vide, hvordan Han var, da Han var ung. Een ting 
var sikker — Han viste lydighed mod sine jordiske 
forældre. Han lærte tømrerfaget af Joseph. Hvis Han 
satte et eksempel for evigheden, gad jeg vide, om denne 
lydighed er udvist som et eksempel. Han var meget mere 
intelligent end Joseph og Maria. Han kunne have set ned 
på dem med en hånlig bedreviden, indtil Han var fuld- 
stændig voksen. 

Hvad kan Herrens liv betyde for mig? Jeg kan tro på 
Hans forsoningsoffer, selv om jeg ikke helt forstår det. 
Hvorfor det netop skulle være på den måde, ved jeg 
ikke helt. Han adlød sin Fader i himlen, men som ung 
mand adlød Han Joseph. Måske skulle jeg følge Hans 
eksempel og være lydig mod min far og mor. Det ville 
sikkert behage Ham. Måske burde det være min gave til 
Ham? O 



371 



Du er din egen gave 



„Der er en gammel mand deroppe 
oven over dig, og du burde kende 
ham. Han ligner dig noget, taler lige- 
som du, går ligesom du. Han har din 
næse, dine øjne, din hage. Og om 
han elsker dig eller hader dig, respek- 
terer dig eller foragter dig, om han er 
vred eller enig med dig, om han er 
ulykkelig eller lykkelig, afhænger af 
dig . . . for du har skabt ham. Han er 
dig selv, når du bliver ældre." Dette 
sagde Richard L. Evans i en tale for 
nylig. 

Du er den gave, du giver dig selv. 
Det, du gør med dit liv nu, bestem- 
mer, hvad du vil være i dagene, der 
kommer. 

„Livet er en kort vandring på en 
tynd line, . . . der begynder og ender i 
det mystiske ukendte. Håbet holder 
os i balance, medens vi vandrer ad 
den tynde line. Livet er kort, som vi 
ser det, men i virkeligheden slutter 
det aldrig ... og, langt eller kort, det 
er alt hvad vi har." (Anonym.) 
Livet er alt, hvad vi har,, men hvis 
man tænker på det, er det en hel del 
at have. Når vi forlader denne ver- 
den, er alt, hvad vi kan tage med os 
videre til den næste verden, vor vis- 
dom og det, vi har nået, hvad enten 
det er godt eller dårligt. Hvis vi 
erindrede det dagligt, ville vi måske 
anstrenge os mere for at blive bedre. 
En hel del af os glemmer vort formål 
med at være her på jorden, fordi vi 
bliver viklet ind i vort liv, vore glæder 
og sorger. Men at leve er den eneste 
måde, hvorpå vi kan lære. 
Et af livets mest betydningsfulde op- 



gaver er at lære at omgås de 
mennesker, som vi kommer i for- 
bindelse med. En let måde at løse 
den opgave på er at indgå kom- 
promis'er i forbindelse med vore 
principper — når vi går verdens 
ærinde. Ligegyldigt hvad dette 
ærinde er, for verden har så mange 
forskellige ærinder. Men dette er 
ikke nogen god løsning. 
Det er umuligt at tilfredsstille alle 
mennesker, og at give afkald på 
principper er ikke nogen løsning på 
problemet med at komme ud af det 
med mennesker. At gå på akkord 
med sine principper er simpelthen 
at overgive sig og at forråde sig 
selv. Ingen, som forråder sig selv, 
vil nogensinde blive rigtigt anerkendt 
eller respekteret af nogen. 
Andre dømmer os ofte ikke ud fra 
deres standarder, men ud fra vore 
egne — ud fra det, de ved, vi tror på. 
Vi skuffer og desillusionerer folk, 
når vi fjerner os fra vore egne prin- 
cipper. 

Den eneste måde at komme ud af 
det med andre på er at være det, 
vi ved, vi bør være, og at gøre det, 
vi ved, vi bør gøre, at vise respekt og 
at gøre os fortjent til respekt og ikke 
forråde os selv ved at gå akkord 
med vore principper. 
Vi bør ikke ydmyge os over for andre, 
og vi bør ikke føle os ringere end 
andre, blot fordi de kan gøre noget 
bedre, end vi kan. Hver eneste af os 
er blevet velsignet med forskellige 
tanker, talenter og egenskaber. Hvis 
Gud ikke havde skabt mennesket på 



den måde, kunne vi ikke have frem- 
gang. 

Når en mand har opnået noget 
stort, er andre mennesker tilbøjelige 
til at sige: „Sikke en stor mand! Jeg 
ville ønske, jeg kunne være som 
ham." Men de er i virkeligheden ikke 
store mænd — blot ganske alminde- 
lige mænd som du og jeg, der har 
nået noget stort. 

De skal roses for dét, de har opnået. 
Hvert eneste menneske kan opnå 
betydelige resultater på sit område, 
hvis det blot forsøger. Imidlertid er 
mennesker tilbøjelige til at begrænse 
sig og sine evner, ved at sætte sig 
et mål og så stoppe op, når de 
når det, idet de tror, det er det bed- 
ste, de kan gøre. Hvis vi sætter vore 
mål en lille smule højere, for hvert 
skridt vi når, mod det, vil der ikke 
være nogen grænser for, hvor langt 
vi kan nå. 

Sommetider siger vi til os selv, at vi 
ville være lykkelige, hvis vi blot 
havde heldet med os. Ofte forveksler 
vi lykke med det, vi hyppigt kalder for 
succes. Succes er ikke blot det,, at 
få mere og mere af alting, og det er 
ikke blot det at gå hen og få det. 
Det er at få det, vi ønsker, hvis vi 
ønsker det rigtige. Det er at nå til 
det sted, hvor vi gerne vil, hvis det er 
det rigtige sted. Det kan næppe siges 
om een, at han har succes, hvis han 
ikke er lykkelig. Han kan heller ikke 
kaldes lykkelig, hvis han ikke er ret- 
skaffen, arbejdsom, kærlig, har 
selvrespekt og værdsætter andre 
mennesker. 



372 



af RANDY SWENSON, 17 år 



At få og at komme frem er ikke så 
betydningsfuldt som det, at man er 
opmærksom på, at man er på vej 
mod den rette kurs. Vi har alle van- 
skeligheder, noget vi er bange for, og 
vi må lære at leve med det. Vi kan 
ikke lade vore ængstelser og vore 
problemer hindre os i at opnå det, 
vi ønsker, og det, vi ved er rigtigt. 
Robert Frost (Amerikansk digter, 
1874 — 1963) sagde: „Med tre ord kan 
jeg opsummere alt, hvad jeg har 
lært af livet: „Det kører videre." . . . 
Det vigtigste er at huske, at det har 
en retning og en sammenhæng . . . 
til trods for vore bekymringer og 
bange anelser . . . Livet går videre." 
Det går virkelig videre. Og vi må 
møde det her og nu. Vi kan ikke 
bryde sammen, når som helst tingene 
ikke går efter vort ønske, og vi kan 
ikke blive ved med at løbe fra ting, 
som vi ikke bryder os om, for snart 
vil vi ikke have kræfter til at løbe 
længere. 

Vi må nødvendigvis leve livet, møde 
det ansigt til ansigt, ære det, nyde 
det, tilpasse os det, og gøre, hvad vi 
kan ved de ting, vi ikke kan lide. Vi 
bliver nødt til ad have tro på frem- 
tiden og gøre det bedste, vi evner. 
Hele vor fremtid afhænger i virkelig- 
heden af os selv. Den person deroppe 
oven over os er i virkeligheden mig, 
som broder Evans mindede os om. Vi 
er vor egen gave. O 




fetaMss*" - lottcfflm. 



373 








igp 



Gaver, 

der ikke kan 

købes 



af ELEANORE KNOWLES. 









„Da nu Jesus var født i Betlehem i Judæa, i Kong Hero- 
des dage, se, da kom der nogle vismænd fra Østerland 
til Jerusalem og spurgte: „hvor er jødernes nyfødte 
konge? thi vi har set Hans stjerne i østen og er kommet 
for at tilbede Ham."" ... og se, stjernen, som de havde 
set i østen, gik foran dem, indtil den kom og stod over 
det sted, hvor barnet var. „Og da de så stjernen, fyldtes 
de af en meget stor glæde. Og de gik ind i huset og så 
barnet med dets mor Maria, da faldt de ned og tilbad det, 
og de lukkede op for deres skatte og bragte det gaver: 
guld, røgelse og myrra." (Matt. 2:1-2; 9-11.) 
Denne smukke pasage fra Mattæus beskriver, hvad der 
sandsynligvis er begyndelsen til en af vore mest skattede 
traditioner: at give gaver ved juletid. 
Det, at give gaver, er i et samfund med formidling gennem 
annoncer af forholdsmæssig overflod, og hvor de fleste 
har let ved at komme til de forskellige forretninger, efter- 
hånden i vid udstrækning blevet noget kommercielt. 



374 



Dette er også udmærket, hvis gaverne udvælges om- 
hyggeligt og varsomt med tankerne henvendt på den, 
som skal modtage gaven, idet man kan skænke stor 
glæde ved at give gaver, der opfylder de ønsker, som 
personerne på ens gaveliste nu har. Alligevel kan det 
være en endnu større glæde at give gaver, som ikke kan 
købes for penge, gaver, som i sandhed kommer fra 
hjertet og fortæller om ekstra megen omtanke hos give- 
ren. Sådanne gaver koster som regel kun lidt i rent 
faktiske økonomiske udgifter, men de kræver anvendelse 
af noget andet og meget værdifuldt: tid. 
Sådanne gaver kommer virkelig fra hjertet. 
Tag f. eks. den mor, der spekulerede på, hvad hendes 
fire små børn ville være i stand til at give deres far, 
det skulle nemlig være noget, der ville vise, at de ikke 
kun tænkte på ham, ved juletid, men hele året. Sam- 
men lavede de en liste over små huslige opgaver, som 
de kunne hjælpe ham med i hjemmet, det var sådan 
noget som at hente avisen til ham, når han kom hjem fra 
arbejde, lave en dessert, som han holdt meget af, pudse 
hans sko, osv. Moderen fremskaffede en strimmel fra et 
kasseapperat i en forretning i nærheden, og på den af- 
satte de 365 mærker — eet for hver dag i året. På 
denne strimmel skrev de så ud for hver enkelt dag en 
særlig opgave, som et af børnene ville udføre. Gave- 
kalenderens opgaver blev slået op på familiens opslag- 
stavle for en måned af gangen for at minde børnene om 
deres forpligtelser. Dette var en gave, der i sandhed 
varede hele året. 

En kvindelig studerende, der havde lidt ekstra penge, 
fremstillede gavecertifikater. På hver enkelt oplyste hun, 
hvad hun ville gøre for modtageren i de kommende år. 
En pige, hun delte værelse med, lovede hun at hjælpe 
med at lave en kjole til en særlig fest. Sine naboer, der 
havde små børn, lovede hun gratis babysitning et be- 
stemt antal aftener. En ældre tante tilbød hun at gå 
ærinder for. 

Sådanne gavecertifikater kan let laves på pergament, 
hvide kort eller karton med guld eller sølvblæk og de- 
korefes med tegninger, udskæringer, digte, citater og 
kulørte sløjfer. Disse „tid-gaver" kan f. eks. omfatte 



lektietimer i kunst, musik, madlavning, sprog, eller andre 
af ens færdigheder, f. eks. være chauffør for ældre eller 
handicappede mennesker eller give en eller anden en 
kage, som man selv har bagt, eller hjælpe i sin ferie — 
f. eks. ved at række sine naboer eller slægtninge en 
hånd i form af at slå deres græsplæne, se efter deres 
post, avis eller lignende, mens de er borte fra deres hjem. 
Travle forældre kan give „tid-gavekort" til deres børn, 
hvorpå de lover dem bestemte tidspunkter, hvor man 
kun vil beskæftige sig med det, der interesserer børnene. 
En gave, der vil have en særlig betydning for familie- 
medlemmer, kan f. eks. være en scrapbog eller en minde- 
bog. En ung kvinde maskinskrev således familiens 
historie og fik lavet et eksemplar af denne til hver af sine 
brødre og søstre. Sådan noget kræver en masse under- 
søgelser, og man må nødvendigvis arbejde på en så- 
dan opgave gennem lang tid, så hvorfor ikke beslutte 
sig til at gå igang med det samme, så er familiegaven 
færdig til næste jul. 

Gaver, der kommer fra hjertet, kan også hjælpe med til 
at bringe naboer nærmere hinanden. En Sidste Dages 
Hellige familie flyttede til et nyt kvarter, hvor de følte sig 
yderst isolerede, da de på grund af afstand var afskåret 
fra samvær med andre af Kirkens medlemmer. En juleaf- 
ten pakkede de nogle krukker med gele ind i noget 
farvestrålende papir, som de pyntede med muntre sløj- 
fer, og gik over og forærede deres naboer dem. Gennem 
denne jule-kontakt skaffede de sig nye venner og var 
endog i stand til at få flere interesserede i Kirken. 
En GUF-lærerinde, der bor i en storby, inviterer unge 
mennesker, som ikke bor hjemme hos deres forældre, til 
sammen med hende to, tre gange i løbet af julen at 
synge på hvilehjem og på hospitaler og lignende ste- 
der, hvor julen godt kan føles ensom for mange. De har 
endda fundet et publikum på en nærliggende brand- 
station! 

Hjemmelavede gaver — ting, der ikke koster meget i 
materialer, men kræver tid at fremstille — er altid vel- 
komne. Fantasifulde indpakninger og æsker kan få selv 
et stykke bart brød eller lignende til at virke tiltrækkende. 

O 



NADVERVERS 



Senior Søndagsskolen: „Thi således 
elskede Gud verden, at han gav sin 
Søn den Enbårne, for at hver den, 
som tror på ham, ikke skal fortabes, 
men have evigt liv." (Joh. 3:16.) 



Junior Søndagsskolen: „Lad os elske 
hverandre, for kærligheden er af 
Gud." (1. Joh. 4:7.) 



Slowly 



Melvin W. Dunn 
/TN 




i 



fei=£ 



B 



S 






=£ 






-m ~ • m 



1 



t — r 



m 






? 



^ 



i 



r 



p 



•7\ 

1 



P^ 



375 




Hvem kan jeg stole pa 1 



? 



af WILLIAM M. DALE 



Ifølge den græske mytologi drog Herkules ud som ung 
mand for at leve sammen med fårehyrderne i bjergene. 
En dag lagde han sig til at sove i middagsheden og havde 
en mærkelig drøm. I sin drøm så han den sti, han fulgte, 
dele sig i to tydeligt markerede veje. Han kunne ikke 
finde ud af, hvilden af de to veje han skulle vælge. Den 
ene så ud til at være meget jævn og let at gå ad. Den 
anden var en ujævn bjergvej, der så ud til at være 
meget vanskelig at forcere, og den så ud til at blive 
endnu vanskeligere og mere uvejsom, efterhånden som 
den slyngede sig op af bjerget, indtil den fortabte sig i 
skyerne. 

Medens Herkules stod og betragtede de to veje, som er 
beskrevet ovenfor, og spekulerede over, hvilken han 
skulle følge, så han en ung kvinde komme op ad den 
jævne sti fra byen. Hendes kjole havde blomsterbroderier 
i alle farver, og hun havde en krans af roser i håret. Hun 
så, at Herkules var i tvivl om, hvilken vej han skulle 
følge og rådede ham hurtigt til at vælge den jævne vej, 
som førte til byen. „I den by", sagde hun, „vil du finde 
behagelige mennesker, der ganske frit vil give dig alt det, 
du kan ønske dig. Du behøver ikke at arbejde, men kan 
sidde hele dagen i dejlige haver, hvor du kan høre fon- 
tæner plaske og fugle synge, eller du kan, hvis du fore- 
trækker det, lytte til lyrens spil." 

Herkules så ned mod byen. Lyden af musik kom svagt 
op til ham båret af morgenbrisen, og haverne, der omgav 
husene, så med deres træer og blomstrende buske så 
kølige og indbydende ud, at han følte sig fristet til at 
følge den unge kvindes råd. Dog var der noget, der 
holdt ham tilbage. 

Da så han en anden kvinde stå på den anden sti. Hun 
bar enkle klæder, og hendes øjne var bedrøvede, men 
tapre. „Jeg skal sige dig sandheden, Herkules. Min søster 
bedrager dig. De rare ting, som de vil tilbyde dig i den by, 
er enten ikke værd at eje, eller du vil komme til at betale 
en pris for dem, som du næppe drømmer om. Gå ikke 
ned til den by, men kom op ad bjergvejen sammen med 
mig. Bjergvejen er vanskelig farbar, og efterhånden som 



man kommer højere op, bliver den vanskeligere og van- 
skeligere, men du vil få glæder, som du aldrig vil blive 
ked af. Du vil få bjergluften i dine lunger, og dette tillige 
med bjergbestigningen vil gøre dig stærk. Hvis du har 
mod til at klatre højt nok op, vil denne bjergvej føre dig 
til Olympen til sidst, og der skal du leve for evigt med 
guderne, som ikke kan dø." 1 

I sin drøm var Herkules klog og valgte bjergvejen. Dette 
valg skulle senere komme til at spille en betydningsfuld 
rolle i hans udførelse af „de tolv hverv", som blev pålagt 
ham af Eurystheus. 

Herkules' valg af veje var i nøje overensstemmelse med 
hans personligheds natur. Blandt de gamle grækere blev 
det betragtet som det mest ønskværdige mål at få det 
privilegium at nå Olympens top og leve hos guderne. 
Herkules ville ikke nøjes med mindre. Hans forpligtelser 
overfor et ædelt forsæt var øjensynligt den afgørende 
faktor i hans beslutning, angående hvilken af de to 
kvinder han kunne stole på. 

Det er tydeligt ud fra beretningen om Herkules, at den 
anden kvinde nærede en oprigtig interesse for hans vel- 
færd. Hun tilbød ham en vanskelig vej, ja en vej, som hun 
lovede ville blive stadig mere krævende. Hun kunne ikke 
give ham belønningerne; dem skulle man gøre sig fortjent 
til. Den lette vej var fristende i øjeblikket, men Herkules 
valgte den anden. Hans valg afspejlede den respekt, han 
havde for sig selv. Han så i den anden kvindes råd en 
vej til selverkendelse, fremgang, opnåelse af mål og 
endelig guddommelighed. Hun var i sandhed interesseret 
i ham. 

Når vi besvarer spørgsmålet „Hvem kan jeg stole 
på?" er det af afgørende betydning, at vi spørger os selv 
angående hver enkelt person: „Hvori består denne per- 
sons interesse i mig?" Ønsker han at se mig opnå noget, 
eller søger han følgeskab i fiasko og ondskab? Ønsker 
han, at jeg skal forsage Guds love? Opmuntrer han mig 
til at vanære mine forældre og min familie? Finder han 
fornøjelse i at fremsætte tvivl angående principper, jeg 
altid har anset for betydningsfulde. Hvad forsøger han at 



376 



William M. Dale har taget eksamen i socialt arbejde ved Unlversity of Utah. 
Han gør nu tjeneste som Director of probation ved Utah Second District 
Juvenile Court. Han er også medlem af adskillige borgerlige organisationer, 
der tager sig af ungdomsproblemer og mentalhygiejne, og han har været 
pioner i „neigborhood probation programs". 

Han fuldførte en mission i New Zealand I 1949, er tidligere biskop, og er nu 
morgenlærer i Seminary og søndagsskolelærer i Imperial Second Ward, 
Wilford (Utah) Stake. Han er gift med Lynette Barrus, ægteparret har 5 børn. 



gøre? Den person, som vi kan vise vor tillid, er tydeligt 
nok den, hvis hensigter er i harmoni med de hensigter, 
vi har med os selv. 

Nært beslægtet med den ovenfor omtalte tanke er til- 
fældet med læreren, der søger at tilfredsstille sine enge 
hensigter i stedet for at imødekomme elevernes behov. 
På mange af livets områder kommer vi i forbindelse 
med de personer, der vil lære os deres tvivlsomme veje 
at kende. Uheldigvis er der mange, der finder stor til- 
fredsstillelse i at så uenighedens sæd og ødelægge 
ungdommens enkle tro. Den kendsgerning, at vore skoler 
er indrettet som steder, hvor der skal læres, giver her 
mulighed for dem, der vil drage fordel af det unge og 
nysgerrige sind. 

Elever ønsker at tro på deres lærere. Det er, som vi 
synes, det skal vare. Men det er vigtigt, at eleverne 
bliver opmærksomme på deres ret til at afvise ideolo- 
gier, også inden for skolens rammer. Eleverne har al- 
mindeligvis ikke noget valg, med hensyn til, hvem deres 
lærere skal være. Men de har et valg, med hensyn til, 
om læreren skal formulere deres indstilling eller deres 
filosofi. Alma gav os et af de mest pålidelige svar på 
„Hvem kan jeg stole på?" 

Og ligeledes ikke betro nogen at være jeres lærer eller 
præst, uden at han er en Guds mand, som vandrer på 
hans veje og holder hans bud. (Mosia 23:14.) 
I rådet i himlen blev der præsenteret en plan, som 
garanterede, at ikke een sjæl ville gå tabt. (Se Moses 
4:1 — 2.) På jorden ville alting, ligesom i den symbolske 
by i Herkules' drøm, blive modtaget som en gave. Der 
ville ikke blive krævet noget arbejde eller nogen an- 
strengelse, og den pris, der skulle betales, blev bekvemt 
ladet ude af betragtning. 

En anden plan gik ud på, at hver eneste person skulle 
have ret til at vælge, at han skulle få vejen til Gud 
forklaret og vist, men have lov til at bestemme for sig 
selv, hvorvidt han ville følge den. Vejen skulle ikke blive 
let, men den, som fuldførte den, ville modtage evigt liv og 
i virkeligheden blive en gud. Den betydningsfulde faktor i 



den anden plan var handlefrihed til at vælge for sig selv. 

Og da de er forløst fra syndefaldet og kender godt 

fra ondt, er de blevet fri for evigt, til at handle for sig 
selv og ikke lade sig påvirke af noget med undtagelse 
af lovens straf på den store yderste dag i overens- 
stemmelse med de befalinger, som Gud har givet. 
Derfor er menneskene fri efter kødet; og alle ting, der er 
tjenlige for menneskene, er givet dem. Og de kan frit 
vælge frihed og evigt liv ved den store formidling for alle 
mennesker, eller fangenskab og død efter djævelens 
magt og fangenskab; thi han søger at gøre alle men- 
nesker ulykkelige, ligesom han selv er." (2. Nephi 2:26 — 
27.) 

Med al den nødvendige hjælp er det at klatre op ad 
guddommens bjerg stadig et „gør-det-selv-f oretagende." 
Den person, som det er mest vigtigt at kunne stole på, 
er een selv. Hver enkelt af os har ret til guddommelig 
vejledning, men vi må være indstillet på den rette 
måde, for at vi kan høre åndens hvisken. I denne hen- 
seende giver Brigham Young os en udmærket indsigt: 
Var din tro koncentreret om den rette hensigt, din tillid 
urokkelig, var alles liv rent og helligt, og alle opfyldte 
deres pligter i deres kaldelser i overensstemmelse med 
Præstedømmet og den myndighed, som er dem over- 
draget, ville du være fyldt med den Helligånd, og det 
ville være lige så umuligt for nogen at bedrage dig eller 
lede dig til ødelæggelse, som det ville være for en fjer 
at forblive ufortæret i stærk hede. 2 



1 Se Lilian Stoughton Hyde, Favorate Creek Myths, D.C. Heath & Co., 
London, side 139—142. 

2 Journal of Discourses, Vol. 7, side 277. 

Herkules: I mytologien den heroiske halvgud for fysisk tapperhed. 
Eurystheus: Søn af kongen af Mykæne. 



377 






























Til dig i dagens 



Af alle helligdage ud over jorden er jul den højtid, der på det nærmeste er anerkendt og 
fejret overalt. Der er noget ved dens væsen, som appellerer til alle fra den grønne ungdom 
og det lille barn, der stolprer af sted til den gamle filosof, der vandrer i livets solnedgang. 
Det er den tid på året, hvor selviskhed på ideel vis bliver sat i baggrunden, og hvor ønsket 
om at modtage bliver erstattet af venlighed, tilgivelse, overbærenhed, kærlighed. Disse ting 
hører med blandt de enkle dyder, som gør denne højtid så glædelig. 

Alle byer i hele den kristne verden bliver gjort festlige og strålende ved hjælp af menneske- 
skabt lys på juleaften i vore doge. Men juleaften i Bethlehem for næsten to tusind år siden 
var mørk, måske med undtagelse af nogle få fakler, der sås her og der. Alligevel blev den 
første julefortælling til i denne undselige, men historiske by, og her blev verdens lys født til 
denne jord. (Joh. 8:12 og Lukas 2:7 — 26.) 

Fortællingen om den første jul er den smukkeste beretning, der nogensinde er fortalt, på 
grund af de evige principper der forkyndtes om — „en stor glæde", som skulle være „for 
hele folket". Verdens lys som skulle skinne i hvert hjerte. 

Forskellige begivenheder i forbindelse med barnets fødsel i Bethlehem belyser på en smuk 
måde denne kendsgerning. Da Josef og Maria trætte af den lange rejse drog ind i deres 
hjemby Bethlehem, glædede de sig til at få et behageligt logi, men der var ikke plads for 
dem i herberget. Kun en moder kan forstå Marias store skuffelse og ængstelse, da hun og 
Josef forlod herberget og igen gik ud i mørket for at finde et logi et andet sted. Byen var 
overfyldt af mennesker, men i trængselen var der ingen venner, der kunne hjælpe, ingen 
kendte ansigter, der kunne lette deres tunge ensomhedsfølelse — en vordende moder, der 
trænger til den bedste, den mest behagelige af alle bekvemmeligheder, og dog ikke en åben 
dør, ikke engang det ringeste leje at hvile på. 






378 




anledning 



af Præsident DAVID O. McKAY 





Fattige hyrder, som blev underrettet ved åbenbaring fandt Maria og barnet liggende i kryb- 
ben. Vise mænd fra østen blev ledt til Ham ad lærdommens kanaler. Da Maria efter otte 
dages forløb i overensstemmelse med moseloven bragte sit barn med til templet, genkendte 
Simeon barnet som „Herrens salvede". 

Således vistes det allerede den første jul, at alle mennesker — de ydmyge, de lærde, de 
rige, de store — alle der oprigtigt søger Kristus, vil finde Ham og blive eet i sind i et gud- 
dommeligt broderskab. 

„Til dig i dagens anledning . . ." Jesus Kristus er din Frelser og min. Frelse er i virkeligheden 
en individuel sag. I Jesu Kristi Kirke arbejder vi med enkeltpersoner. Evangeliets principper 
og ordinanser — tro, omvendelse, dåb og håndspålæggelse for den Helligånds gave o.s.v. 
— er for den enkelte. 

Den sande julens ånd er Kristi ånd. Som et strålende budskab gennem århundrederne kom- 
mer meddelelsen om Hans fødsel: „Ære være Gud i det højeste! og på jorden fred i menne- 
sker, der har hans velbehag!" 

Da Kristus blev født som et fattigt barn, var der ikke plads i herberget. Idag bør hvert et 
hjerte og hvert et hjem byde Ham velkommen. Hvis det skete, ville selviskhed, skinsyge, 
fjendskab og alt andet, som bringer ulykke, blive erstattet af venlighed, villighed til at tjene 
og velvilje. 

Ansvaret for at oprette fred i verden hviler ikke blot på en forening af nationer; det hviler 
på hver enkelt person, på hvert hjem, på hver landsby og storby. 

Lad derfor hvert enkelt menneske give plads i sit eget hjerte for den sande kristne ånd. Lad 
det stråle ud i vedkommendes hjem. Tusinde af sådanne hjem vil blive til en virkelig kristen 
by, og tusinde sådanne byer en virkelig kristen verden. 






























379 




Max R. Eidam, altmuligmand. Kom til templet 
allerede den 1. april 1957. Dørvogter, rengøring, 
ærinder. Overvåger under faroder Simonds le- 
delse de forberedende arbejder til endowment- 
sessionerne på mandssiden. 




Fra venstre til højre: Georg J. Birsfelder, anden rådgiver og tempelskriver; Robert A. Simond, første 
rådgiver; Charles Grob, tempelpræsident. Rådgiverne blev indsat den 11. oktober 1969 af præsident 
Tanner. Broder Simond har arbejdet i templet siden 1. september 1955. Indtil 31. december 1962 var 
han leder af gartneriet. Han leder endowment-sessionerne. Broder Birsfelder begyndte sit arbejde 
som tempelskriver den 1. december 1955 og er ansvarlig for bogføringen af alle udførte hellige hand- 
linger, for fastsættelse af terminerne, for dåb-, endowment- og beseglings-sessionerne, og også 
for regnskabsførelsen. 

Tempelarbejderne 



Fra venstre til højre: Lina L. Beuret, kok, Rosemarie Hoesli 
og Elise Brenckle. Arbejder sammen i køkkenet. Søster 
Beuret begyndte sit arbejde den 1. juni 1968 og vil snart igen 
forlade os. 



Elise Brenckle, assistent til søster Grob. 
Begyndte den 1. januar 1957. Er ansvarlig 
for arbejdet „bag kulisserne", som f. eks. 
at sy, vaske, stryge, reparere og lave mad. 



Louise Guettinger kom til templet den 15. 
oktober 1968 og arbejder mest i det skjulte. 
Hovedbeskæftigelse: håndstrygning og med- 
hjælp der hvor der er brug for hende. 





Daniele G. Alberganti med sin hustru Omella. 
Dette unge ægtepar kommer fra Italien og har 
arbejdet i templet siden 1. oktober 1969. Daniele 
er hjælpegartner, og Omella var bekræftiget i 
templet lige til tre timer før deres lille søn 
Jonathan blev født den 8. maj 1970. Hun arbejder 
på alle områder, hvor hun kan yde hjælp „bag 
kulisserne". 



Ingeborg Flinzer og Magdalena J. Mattern. 
Begge kommer fra Tyskland og hjælper overalt, 
hvor der er brug for dem. Hovedarbejde: ved 
vaske- og, strygemaskine, men også ved ud- 
levering af tempeltøj. Hjælper med i køkkenet, 
ved syarbejde o. s. v. Flinzer: 3. januar 1969, 
Mattern: 14. juni 1968. 




380 




Charles Grob og Margaret B. Grob, tempelpræsidenten og hans hustru. Indsat af præsident Tanner 
den 10. oktober 1969. 




Hans K. Luetscher, elektrisk installatør. Har ar- 
bejdet i templet siden 1. august 1955. Ansvarlig 
for alle elektriske anlæg og installationer. Han 
sørger for billede og lyd til, at endowment- 
sessionerne på alle sprog kan forløbe gnid- 
ningsløst. Leder sangen ved formøderne. 



i Templet i Schweiz 



Annarosli D. Birsfelder, tempelskriverens as- 
sistent. Har arbejdet på deltid fra januar 1956, 
og siden 1. oktober 1965 på fuldtid. 




Fra venstre: Anna Hodel og Bertha C. Simond. 
To utrættelige hjælpere ved de hellige hand- 
linger. Begge har tjent mange år i Herrens Hus. 
Søster Simond lige fra begyndelsen og søster 
Hodel siden 1. december 1956. Ligesom søster 
Hodel og søster Simond virker også alle de 
andre søstre, alt efter behov, som arbjedere 
ved de hellige handlinger. 



Ulla Britta Sandholm ved udleveringen af navne. 
Søster Sandholm har siden 1. marts 1970 af og til 
arbejdet i templet. 



Nils J. Sandholm, en finne, der har boet siden 
sin ungdom (for størstedelen) i Schweiz. Fik 
den 11. oktober 1969 gennem præsident Tanner 
beseglingsfuldmagt. Taler foruden tysk, fransk 
og engelsk også svensk (modersmålet) og finsk 
og er derfor en uvurderlig hjælp for de besø- 
gende fra de nordiske lande. 




Mandskapet i gartneriet: fra venstre til højre: Christian Abbuhl, hjælpegartner, beskæftiget siden 
22. juli 1968. Daniele G. Alberganti har arbejdet siden 1. oktober 1969 i tempelgartneriet. Hugo 
Graber er fagmanden og overgartner. Begyndte 1. april 1963. Broder Paul Balmer har været be- 
skæftiget siden 1. maj 1959 som hjælpegartner. De fire gartnere under ledelse af Hugo Graber 
sørger ikke alene for de almindeligt beundrede parkanlæg, men også for den smukke og ofte 
ret eksotiske blomster- og planteudsmykning inde i Templet. Og naturligvis hører forsyningen af 
grøntsager og salat til køkkenet også til deres opgaver. 







>f > ' - « 


MM 


|£%* 


L P» • 




381 






Fra Missionens 

Denne måned bringer os den mest vidunderlige 
tid i hele året. Foråret er smukt, sommeren er vid- 
underlig, efteråret er så fredfyldt, og hver årstid 
har sin charme, men Julen — ja, julen er noget sær- 
ligt — julen er familiehjemmeaften i næsten en hel 
uge. 

Jeg erindrer min barndoms dage. Fældningen af 
juletræet i skoven, pyntningen af træet og lysene 
der blev tændt på træet. Forberedelserne til julen er 
noget som man længe kan huske. Juleknas, nødder- 
ne, julekagen, kalkunen, sylten. Og så rengøringen, 
alt måtte være i orden til den store højtid, og det var 
en stor oplevelse i barndommen. 
Når jeg nu ser tilbage, husker jeg at vi var fattige. 
Far arbejdede i en kobbermine, lønnen var lille, ar- 
bejdet var hårdt, men til jul havde vi altid, uanset 
problemerne, en dejlig tid hjemme. 
Og de ting jeg husker bedst var, at vi elskede hver- 
andre og Herren, og hvordan vi samledes i familiens 
skød og sad omkring bordet og takkede Herren for 
de gode ting i livet. Den største velsignelse vi havde 
dengang og har nu, er familiekærlighed og familie- 
enighed. Mor elskede far ligesom hun elskede sine 
børn, og intet arbejde var for svært eller for hårdt 
eller noget offer for stort for noget vi ønskede. 
Far tog ekstraarbejde eller arbejdede over, så der 
kunne blive lidt ekstra, alt dette var storslået, og 
vi elskede det. Nogle få kærlige gaver og alt det 
andet, men det var ikke det største. 
Det største var, at de på deres søde, ydmyge måde 
lærte os historien om Frelseren, lærte os at elske 




Præsidentskab 

Ham og holde Hans bud, og gjorde vor jul til en 
hellig fest. 

Dette fører mig til det jeg vil sige: Lad os som 
Sidste Dages Hellige, som Kristi følgesvende, som 
den danske mission, leve således og lære vor fa- 
milie om den bedste historie, der nogensinde er 
blevet fortalt — Historien om Kristus — den strå- 
lende historie om Hans fødsel og Hans opstan- 
delse. Lad os i år holde jul som en stor familieaf- 
ten eller familiedage, hvor vi samler vor familie og 
takker Ham for Hans Søn og for de velsignelser, 
som vi har her i dette smukke land, Danmark. 
Må I få en glædelig jul, må I have et godt helbred, 
både åndeligt og timeligt, og må søster Pehrson 
og jeg tjene jer endnu bedre end vi nogensinde 
har gjort før. Må jeres hjem være således, at selv 
Frelseren ville glæde sig over at komme på besøg 
i julen, hvor Han ville finde fred, kærlighed, for- 
ståelse, ømhed og uegennytte, og hvor Han kunne 
efterlade sin velsignelse. 
Gud velsigne hver eneste af jer. 

Præsident og søster Paul L. Pehrson 



Vi har den 28. december åbent hus for alle søsken- 
de i Danmark fra kl. 12 middag til 7 aften i mis- 
sionshjemmet. Der vil blive serveret lette forfris- 
kninger. Tag ikke gaver med, vi ønsker blot den 
største gave af alle, jeres kærlige hjerte. Vid, at I 
alle er velkomne! 



382 



Efterårskonferencen i Fyn-Jyllands 
Distrikt 

I dagene 12. og 13. september 1970 af- 
holdt Fyn-Jyllands Distrikt efterårskonfe- 
rence i Århus grens kirkebygning. 
Konferencens første møde, der begyndte 
lørdag kl. 15.15, var et lederskabsmøde 
for Hjælpeforeningen. Der var ialt 25 til- 
stede. 

Kl. 17.15 begyndte Præstedømmets le- 
derskabsmøde, til hvilket der denne gang 
var inviteret alle ledere, også fra hjælpe- 
organisationerne. Mødets emne var: „Fa- 
miliens betydning for Kirken — Kirkens 
betydning for familien." Efter en kort ind- 
ledning ved distriktspræsident Knud B. 
Andersen udvalgtes blandt de tilstede- 
værende 12 grupper, som hver fik sit 
spørgsmål i relation til emnet at bear- 
bejde og senere at give udtryk for 
mundtligt. Til sidst blev tiden overgi- 
vet til 2. rådgiver i missionspræsident- 
skabet, Henning K. Frederiksen. 
Kl. 19 begyndte en begivenhed, som 
mange havde set hen til, nemlig kon- 
certen med Danmarks Mormonkor. Ko- 
ret underholdt det talstærke publikum 
(ialt 240) i 1 Vi time med et program 
af såvel åndelige som typisk danske 
sange. Koncerten var en dejlig ople- 
velse. Efter koncerten var der arran- 
geret dans og forfriskninger. 
Søndagens første møde begyndte kl. 
8.15 og var et fælles møde for alle. 
Mødets emne, „Celestialt ægteskab", 
blev præsenteret af distriktspræsiden- 
ten. Derefter blev tiden overgivet til to 
unge, Carsten Larsen og Birte Blønd, 
begge Odense Gren, der hver især bar 
vidnesbyrd om, hvor meget deres hjem 
havde betydet for dem i opvæksten og 
ungdommen. Et forældrepar, Aage Han- 
sen og Inger Hansen, Esbjerg, talte 
derpå om evigt ægteskabs betydning 
for forældrene. 

Filmen „For Time or Eternity" vistes. 
Til sidst kommenterede missionspræsi- 



dent Paul L. Pehrson filmen og opford- 
rede de tilstedeværende til at vælge 
den rette vej. 
Der var 203 tilstede. 
Formiddagsmødet begyndte kl. 10. Efter 
forskellige forretninger talte distrikts- 
præsident Knud B. Andersen, søster 
Gertraud Larsen, der repræsenterede 
Hjælpeforeningens distriktsbestyrelse, og 
søster Jytte Linden, Hjælpeforeningens 
missionsbestyrelse. Efter en sang ved 
forsamlingen talte Lars Hornemann, 
Odense, der netop var blevet opret- 
holdt som 2. rådgiver i UMGUFs di- 
striktsbestyrelse, og søster Etta Ven- 
dike, som var blevet opretholdt som 2. 
rådgiver i UKGUF distriktsbestyrelse. 
Endelig talte grenspræsident Jørgen Lar- 
sen, Odense, missionspræsidentens hu- 
stru, søster Ruth Pehrson, og til sidst 

1. rådgiver i missionspræsidentskabet, 
Benny Linden. 

Afvekslende med talerne lyttede de 228 
tilstedeværende til to sange af Århus 
Grens kor, og til en solo ved Jørn Bendt- 
sen, Århus. 

Eftermiddagsmødet begyndte kl. 14. Man 
lyttede til taler af Palle Blønd, Frede- 
ricia, Carl-Johan Grabe, der er kvo- 
rumspræsident for Kvorum V, samt af 

2. rådgiver til distriktspræsidenten, Hans 
Otto Nielsen. Efter en forsamlingssang 
talte 2. rådgiver i missionspræsident- 
skabet, Henning K. Frederiksen, og der- 
på blev tiden overgivet til missionspræ- 
sidenten, der kaldte på Karl Ove Niel- 
sen, Odense, og ældste Hartman, som 
begge bar deres vidnesbyrd. Efter en 
sang ved distriktets missionærer talte 
missionspræsident Paul L. Pehrson om 
konferencens emne: „Vælg i dag, hvem 
I vil tjene, men jeg og mit hus, vi vil 
tjene Herren." Afvekslende med talerne 
lyttede man til en herre-sekstet fra Es- 
bjerg Gren. 

Der var 214 tilstede ved eftermiddags- 
mødet. H.O.N. 



Ordinationer: 

Amager: 

17. maj: 

Finn Larsen ordineret til ældste af mis- 
sionspræsident Paul L. Pehrson. 
16. august: 

Dick Egon Bjørn Greisen ordineret til 
diakon af broder Jan Henrik Bjørn Grei- 
sen. 

6. september: 

Christian Ludvig William Larsen ordine- 
ret til diakon af broder Flemming Vil- 
helm Eliasen. 

Kolding: 

12. juli: 

Ole Ravn Petersen ordineret til diakon 
af broder Niels H. Klausen. 

København Gren: 

9. august: 

Kell Christiansen ordineret til diakon af 
broder Ib Hansen. 

Frands Georg Frederiksen ordineret til 
diakon af broder Ole P. Petersen. 
30. august: 

Bent Basse ordineret til diakon af bro- 
der Magnus Olesen. 
Mogens F. Mogensen ordineret til dia- 
kon af broder Ib Hansen. 
Carsten Gram ordineret til præst af 
broder Bjarne Gram. 
6. september: 

Bjarne Bendix Engmann ordineret til dia- 
kon af broder Ib Hansen. 

Silkeborg: 

10. september: 

Dieter Rudolf August Hansen ordineret 
til ældste af broder Vagn Ole Darre. 

København: 

13. september: 

Gert Pedersen ordineret til lærer af bro- 
der Ib Hansen. 

Silkeborg: 

23. august: 

Bjarne Bidstrup ordineret til præst af 

broder Vagn Ole Darre. 



DÅB: 

Fredericia: 9. maj: 

Ole Dybvang Rasmussen, døbt af bro- 
der Erik Karl Rasmussen, håndspålæg- 
gelse ved broder Knud Palle Blønd. 
Kolding: 13. juni: 

Ole Ravn Petersen, døbt af broder Niels 
H. Klausen, håndspålæggelse ved ældste 
Mark Thomsen. 

Hanne Ravn Petersen, døbt af ældste 
Thorvald Jensen, håndspålæggelse ved 
ældste Donald D. Hartman. 
Vejle: 18. juli: 
Poul Kørschen Molbech, døbt af ældste 



Alan Larry Petersen, håndspålæggelse 
ved broder Hans J. Sørensen. 
Amager: 13. august: 
Christian Ludvig William Larsen, døbt af 
broder Benny A. Linden, håndspålæg- 
gelse ved ældste Charles Fenton Adams. 
15. august: 

Dick Egon Bjørn Greisen, døbt af bro- 
der Jan Henrik Bjørn Greisen, håndspå- 
læggelse ved samme. 
København Gren: 29. august: 
Bent Basse, døbt af ældste Oliver Perry 
Hawkins, håndspålæggelse ved ældste 
Daryl Jenkins. 



Missionærafløsninger: 

Følgende missionærer er blevet hæder- 
lig afløst fra deres arbejde i den danske 
mission: 
9. september: 

Wayne Dallas Green fra Hooper, Utah, 
efter sidst at have arbejdet i Hjørring. 
15. september: 

Lynn Bryner fra Ogden, Utah, efter sidst 
at have arbejdet i København. 
Craig Lewis fra Provo, Utah, efter sidst 
at have arbejdet i København. 



„Jeg vil ikke spilde min dag . . . " 

af RICHARD L. EVANS 

I nogle gribende linier fremsatte Jack London* nogle 
betragtninger over alder og den fulde anvendelse 
af livet: „Jeg vil hellere være aske end støv!" sagde 
han. „Jeg ville hellere brænde op i gnister og strå- 
lende flammer end fortæres af svamp. Jeg ville hel- 
lere være en prægtig meteor med hvert eneste atom 
i overdådig glød end en søvnig og permanent klode. 
Menneskets egentlige funktion er at leve-ikke at 
eksistere. Jeg vil ikke spilde mine dage i forsøget 
på at forlænge dem. Jeg vil bruge min tid." 
De tidsafsnit, som mennesker afstikker for sig selv, 
eller som andre afsætter for dem, er ikke absolutte, 
men vilkårlige. Arbejdet i verden bliver aldrig afslut- 
tet; og det er sørgeligt at se en i lediggang eller 
passivitet ventende på, at tiden skal gå. Det er ikke 
et spørgsmål om år eller om uret eller kalenderen, 
men om, at hver enkelt arbejder gør sit bedste, føler 
på den bedste måde, lever på den bedste måde, for 
at være nyttig i livets fulde længde. Det er ikke blot 
en sag, der drejer sig om fysisk effektivitet, men om 
tanken, ånden og bedømmelsen og erfaring i at 
forøge vor tjenestegerning. „Den tro, at ungdom- 
men er den lykkeligste tid i livet, er opstået i vild- 
farelse", sagde William Lyoun Phelps.** „Det lykke- 
ligste menneske er det menneske, der tænker de 
mest interessante tanker." „Den vise", sagde Se- 
neca***, „vil altid tænke over livets kvalitet og ikke 
over dets kvantitet." Livet er en strøm, som fører os 
af sted tavst og sikkert uden noget stoppested for 
nogen af os, medens vi rejser gennem tid og evig- 
hed, hvor hver enkelt bør være det, han kan, og gøre 
det, han kan, gennem hele livet. 
„Det at leve livet", sagde Samuel Johnson, „er at 
gå fremad." „Jeg vil hellere være aske end støv! Jeg 
ville hellere brænde op i gnister og strålende flam- 
mer end fortæres af svamp. Jeg ville hellere være en 
prægtig meteor med hvert eneste atom i overdådig 
glød end en søvnig og permanent klode. Menne- 
skets egentlige funktion er at leve, ikke at eksistere. 
Jeg vil ikke spilde mine dage i forsøget på at for- 
længe dem. Jeg vil bruge min tid." 

1 Jack London: Amerikansk forfatter 1876 — 1916. 

2 William Lyon Phelps: Amerikans pædogog 1865 — 1943. 

3 Lucius Annæus Seneca: Romersk filosof og statsmand 4 f. kr. — 65 e. kr.